Skorstensgaard vinder stor retssag over De Danske Bilimportører

Bilimportørene skal betale 250.000kr i erstatning til Skorstensgaard!

Skorstensgaard får idag rettens medhold i:

  • Skorstensgaard leverer samme høje kvalitet som mærkeværkstederne
  • Skorstensgaards 20% og 40% PrisPres koncepter er fuldt berettiget
  • Skorstensgaard fuldt ud lever op til at sikre sine kunder Tyske Værkstedspriser
  • Bilejerne bevarer fabriksgarantien ved service og reparation hos Skorstensgaard
  • Skorstensgaards stempel i servicebogen er lige så godt som et stempel fra mærkeværkstederne
  • Skorstensgaard beholder retten til at anvende varemærker i sin online-markedsføring
I en på mange måder principiel dom har Vestre Landsret torsdag givet værkstedskæden Skorstensgaard rettens ord for, at Skorstensgaard leverer samme høje kvalitet som mærkeværkstederne, og at kædens priskoncepter er fuldt lovlige. Retten fastslår ligeledes, at Skorstensgaard fuldt ud lever op til at sikre sine kunder Tyske Værkstedspriser, som kæden er blevet landskendt for.
 
Samtidig fremgår det af dommen, at bilejerne bevarer fabriksgarantien ved service og reparation hos Skorstensgaard, hvis stempel i servicebogen er lige så godt som et stempel fra mærkeværkstederne. Derudover har kæden – og dermed hele den frie værkstedsbranche – bevaret retten til at anvende varemærker i sin online-markedsføring.
Sammenligning af kvalitetskontroller fra Teknologisk Institut
 

Landsretten fastslår: Kvaliteten hos Skorstensgaard er lige så god som på mærkeværkstederne

Uddrag fra dommen hos Vestre Landsret

Udsagn 11)

Spørgsmålet for landsretten vedrørende dette udsagn angår alene, om Skorstensgaard fremadrettet skal forbydes at gøre markedsføringsmæssig brug af udsagnet

”Vi leverer samme høje kvalitet som mærkeværkstederne”.

Der er tale om sammenlignende reklame, og Skorstensgaard skal derfor for at være berettiget til at gøre brug af udsagnet dokumentere påstanden.

Efter resultaterne af de for landsretten fremlagte kvalitetskontroller fra Skorstensgaard og mærkeværkstederne finder landsretten, at udsagnet i tilstrækkelig grad er dokumenteret, hvorfor der ikke er grundlag for at forbyde Skorstensgaard at gøre markedsføringsmæssig brug af udsagnet.

Læs hele dommen her

Skorstensgaards PrisPres koncepter er IKKE vildledende

Uddrag fra dommen hos Vestre Landsret

Påstand 2. Af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten, og da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at markedsføringen af prismatchkonceptet ”20 % prispres” ikke er vildledende eller i strid med god markedsføringsskik. Prismatchkonceptet ”40 % prispres” markedsføres under tilsvarende vilkår, hvorfor Skorstensgaard i det hele frifindes for påstand 2. 

20% PrisPres – gælder alle biler.

Kom med et tilbud fra et mærkeværksted, så garanterer vi at gå 20 % under prisen, uanset bilens alder eller mærke. Læs mere her

40% PrisPres – gælder nye biler.

Er din bil under to år gammel, hugger vi 40 % af tilbuddet fra et mærkeværksted. Læs mere her

Læs hele dommen her

40 procent prispres
 
Matcher tyske værkstedspriser
 

Vestre Landsret: "Tyske Værkstedspriser" er berettiget

Uddrag fra dommen hos Vestre Landsret

Udsagn 7b)

...herefter, og da anvendelsen af udsagnet ”Tyske værkstedspriser” må ses i sammenhæng med anvendelsen af udsagnet ”Vi matcher tyske værkstedspriser”, som ikke er uberettiget, jf. om udsagn 7c) nedenfor, finder landsretten, at det ikke er uberettiget at anvende dette udsagn.

Udsagn 7c)

Det fremgår af Skorstensgaards annoncer i relation til ”Vi matcher tyske værkstedspriser”, at Skorstensgaard matcher priserne hos mærkeværksteder i Tyskland, og at Skorstensgaard benytter reservedele fra bl.a. Bosch, ligesom der er en henvisning til hjemmesiden, hvor de nærmere angivne betingelser er anført, herunder at det er en betingelse, at der er indhentet et skriftligt tilbud fra et tysk mærkeværksted.

Landsretten finder på denne baggrund, at Skorstensgaards markedsføring af prismatchkonceptet ikke kan betragtes som vildledende eller i strid med god markedsføringsskik eller god erhvervsskik, og det er derfor ikke uberettiget at anvende dette udsagn.

Læs hele dommen her

Skorstensgaard må gerne bruge varemærker i online markedsføring

En væsentlig del af sagen i Vestre Landsret har omhandlet online markedsføring, og i hvilket omfang de frie værksteder må bruge varemærker på linje med mærkestederne. For Skorstensgaard har det været særdeles vigtigt at forsvare alle frie værksteders ret til at kunne indgå i søgninger på nettet med samme relevans som mærkeværkstederne.

Som forbruger søger man nemlig meget specifikt, når man leder efter værkstedsydelser. Både med bilmærke og lokalitet, eksempelvis ”Skoda Aalborg værksted”.

Uddrag fra dommen hos Vestre Landsret

Påstand 3...Landsretten finder således efter en samlet vurdering, at Skorstensgaards brug af bilmærkerne i sin markedsføring har været nødvendig for at angive, at Skorstensgaard udfører service og reparation på disse biler, og at markedsføringen ikke har været i strid med god markedsføringsskik. Markedsføringen er derfor berettiget, og landsretten frifinder Skorstensgaard for påstand 3.

Læs hele dommen her

Er konkurrence på nettet forbudt
 

100% Fabriksgaranti og gyldigt stempel i servicebogen

Det skal ikke bare være billigt. Det skal også være i orden. Hos Skorstensgaard arbejder vi derfor efter bilfabrikkernes forskrifter for diagnosticering, reparation og omprogrammering og bruger alene professionelt udstyr og den nyeste teknologi.

På den baggrund har Vestre Landsret stadfæstet, at du som bilejer bevarer fabriksgarantien, uanset om du besøger et autoriseret mærkeværksted eller Skorstensgaard. Og at Skorstensgaards stempel i servicebogen er lige så godt som et stempel fra mærkeværkstederne.

Dommen slår dermed fast, at forbrugerne har et reelt alternativ til mærkeværkstederne. Ligesom at Forbrugerombudsmanden tidligere har afgjort, at fabriksgarantien bevares, uanset om man benytter et mærkeværksted eller et frit værksted, så længe fabrikkens forskrifter overholdes.
Det er godt, for det er nemlig afgørende for de danske bilejere og for den frie konkurrence mellem værkstederne i Danmark.

Læs mere her

100 procent fabriksgaranti stempel
 

Reservedelskvalitet som på mærkeværkstederne

Original eller uoriginal - der er ingen kvalitetsforskel

Der er ikke mange der ved, at flere originalreservedele til bilfabrikkerne og mærkeværkstederne bliver produceret af de selvsamme producenter som leverer reservedele til Skorstensgaard gennem FTZ.

På billedet til højre ser du 2 styretøjsdele, en original del med AUDI logo og en uoriginal del uden logo - den eneste forskel på de 2 produkter er at den ene del har fået fræset AUDI mærket væk og sælges dermed som uoriginal. Begge produkter kommer fra firmaet Lemförder.

Læs mere og se flere eksempler her

Originale vs uoriginale reservedele
 
 

'Syn for Sagen' er din garanti for vores arbejde

Som bilejer kan det være frustrerende, at man ikke altid selv kan se bilens fejl og mangler. Eller hvis man mener, at en reparation er ubegrundet. Derfor benytter vi Syn for Sagen , hvor vi på fotos og video helt tydeligt viser dig, hvor fejlen på bilen er, og hvad problemet er.

Fotodokumentation hjælper til at undgå tvivl og misforståelser. Den er kundens bevis for, at vi har identificeret bilens fejl og mangler og videregivet denne information til kunden.

Syn for Sagen forhindrer, at der sker unødvendig udskiftning af dele. Det virker dermed både som en intern kontrol samt som fyldestgørende dokumentation overfor vores kunder.

Kundeudtalelse

"Det giver tillid til værkstedet, så de ikke bare siger, at noget skal fikses, uden at det faktisk fejlede noget" K. Madsen, kunde hos Skorstensgaard Holstebro

Kundetilfredshed i førersædet

Som bilejer er kvalitet og sikkerhed mindst ligeså afgørende som prisen. Og derfor er det også afgørende for os. Det er vigtigt for os, at bilejerne har en god oplevelse af deres værkstedsbesøg – både før, under og efter at bilen er på liften. Sammen med løbende kvalitetsmålinger fra Teknologisk Institut bruger vi derfor målinger af kundetilfredsheden til at styre efter. For vi tror på, at kundernes oplevelser giver et retvisende billede af kvaliteten og totaloplevelsen hos Skorstensgaard.

Efter hvert værkstedsbesøg spørger vi vores kunder, om de er tilfredse, og over 1000 besvarelser om måneden giver os et godt billede af, om kvaliteten ifølge bilejerne er i orden. 9 ud af 10 på tilfredshedsskalaen** viser, at det er den.

På Trustpilot har flere end 8500 bilejere anmeldt Skorstensgaard til en samlet vurdering som ”Fremragende” med et gennemsnit på 4,3 ud af 5*.

**Kilde: Relation Monitor/+ 35.158 besvarelser
*Trustpilot

Kundetilfredshed
 
Kunder får hjælp i venterum
 

Tilbud, ordrebekræftelse og faktura

Med høj gennemsigtighed og kommunikation undgår vi misforståelser

En del af vores kvalitetssikring er at opnå høj gennemsigtighed og tillid - det gør vi blandt andet via vores tilbud og ordre bekræftelser som skal sikre bilejeren at der sker et minimum af misforståelser.

Når bilen er på liften vil værkføreren altid kontakte kunde såfremt mekanikeren ved gennemgang finder ekstra ting på bilen der bør udbedres. Kunden har her mulighed for, at stille spørgsmål og få vejledning i, om reparationen bør foretages. Det er altid kundens eget valg, om ekstra reparationen skal udføres.

Faktura gennemgås med kunden når bilen afhentes, således er bilejeren helt opdateret på bilens behandling.

Skorstensgaard Academy

I bestræbelsen på at blive Danmarks stærkeste værkstedsaktør i branchen, og for at sikre ensartede kundeoplevelser, effektivitet og kvalitet, har vi udviklet et unik uddannelsessystem som alle medarbejdere skal gennemføre.

Skorstensgaard Academy er et uddannelsessystem baseret på E-learning. Her skal medarbejderne som en del af onboarding forløbet bestå en række flows på Skorstensgaards intranet.

Alle flows (test) består af en video efterfulgt af spørgsmål som skal besvares 100% korrekt før testen er gennemført.

Læs mere om de enkelte flows her

Skorstensgaard Academy