Vi har en målsætning om 0 fejl på værkstedet

Hos Skorstensgaard har vi en intern målsætning om, at vi skal opretholde nul fejl på værkstedsreparationer. Det er simpelthen en del af vores virksomhedsstrategi.

Mekaniker gennemgår bil med kunde på værksted

I vores jagt på nul fejl har vi iværksat en række tiltag, der sikrer og dokumenterer kvaliteten af de udførte reparationer på vores værksteder:

  • Intern 2 faktor-kontrol ved gennemgang af service
  • Teknologisk Instituts kvalitetskontroller
  • Undersøgelse af kundetilfredsheden – både internt og eksternt

Hver eneste gang vi har en bil på liften i en af vores afdelinger, så gennemgår og registrerer mekanikeren et nøje tilrettelagt forløb.

Under service-forløbet noterer mekanikeren de fejl og mangler, som vi mener bør udbedres. Herefter deltager værkføreren sammen med mekanikeren i en gennemgang af bilen.

Det handler om, at vi gerne vil have en "second opinion" omkring de forhold, som mekanikeren har påtalt.

Dermed har kunden en garanti for, at der altid er en anden person, som har kontrolleret mekanikerens gennemgang, samt at der er lavet et dobbelttjek på, at intet er overset eller fejlvurderet.