BYD fabriksgaranti
BYD tilbyder førsteklasses garantier, som i øvrigt også er en af de bedste garantier, du kan få hos et bilmærke. Fabriksgarantien på alle BYD elbiler er nemlig på hele 6 år/150.000 km, hvilket er højt, da de fleste bilmærker tilbyder mellem 2-3 års fabriksgaranti. Generelt er BYD's garantier temmelig omfattende, og sørger for at dække dig godt ind, hvis der skulle opstå en situation, hvor du har brug for BYD garantien.
Når BYD kan tilbyde dig gode og solide garantier, er det fordi, de har meget høje standarder, når det kommer til deres kvalitetssikring og sikkerhed. BYD har nemlig produceret biler i mere end 20 år, og har en solid erfaring med at sikre dig en god holdbarhed på deres BYD elbiler.
Det du selv skal være opmærksom på, det er, at du overholder dine serviceintervaller, som er forskrevet af BYD. Når du får serviceret din elbil hos Skorstensgaard, der er Servicepartner for BYD, giver vi dig et gyldigt stempel i din servicebog, hvor vi også skriver, at du har fået udført et Service efter Bogen, der er efter BYD's forskrifter. Det sikrer, at du beholder dine garantier.
Fabriksgaranti BYD
Som allerede nævnt har BYD en fabriksgaranti på 6 år eller 150.000 kørt km – alt efter, hvad der kommer først. Fabriksgarantien gælder på alle mærker af deres personvognselbiler, uanset om du er ejer af en DOLPHIN, SEAL, SEAL U eller en ATTO 3.
BYD fabriksgarantien omfatter generelt alle bilens komponenter - dog ikke batterigarantien, motorgarantien eller rustgarantien. Du skal også være opmærksom på, at BYD fabriksgarantien ikke dækker alment slid dvs. slid på eksempelvis bremser og dæk. BYD's fabriksgaranti sikrer dig, at sker der noget under normalt brug af elbilen, som enten kræver en reparation eller udskiftning, er du dækket under BYD's garantibestemmelser.
Rustgaranti BYD
Dette er garantien for din BYD elbils karrosseri, som er på 12 år uanset kilometertal, bilen har kørt. Garantien dækker, hvis der er materiale eller fabrikationsfejl på din BYD elbil, hvor karrosseriet bliver gennemtrængt af rust eller korrosion indefra og ud. Sker denne gennemtrængning udefra og ind, hvor skaden sker grundet f.eks. is, sten, grus eller andet, der klassificeres som selvforskyldt skade, dækker BYD rustgarantien ikke.
Batterigaranti BYD
BYD har en høj batterigaranti på 8 år eller kørt 200.000 km. Skulle det uheldige ske, at batteriets kapacitet på din BYD elbil falder med under 70%, dækker garantien, hvor BYD dækker de reparationer, der er nødvendige for at korrigere fejlen. Her vil Skorstensgaard, der er BYD’s servicepartner, enten reparere, udskifte med et nyt originalt BYD batteri eller renovere batteriet, således kapaciteten vil mindst være lige så god som det oprindelige BYD batteri, før der opstod en fejl, hvor batteriet mistede kapacitet.
Garantien dækker ikke, hvis du beskadiger batteriet med vilje, udsættes direkte for ild osv.
Motorgaranti BYD
BYD elbiler har 1-2 motorer, der afhænger af om den almindelig trukket med 2 hjul, eller om den er 4-hjulstrukket elbil, samt hvilken model, du ejer. Her er BYD garantien på 8 år eller kørt 150.000 km – efter hvad der kommer først. Motoren/motorerne sidder ved hjulet, hvor BYD garantien dækker alle former for nødvendige reparationer for at korrigere fejl både i drevenheden og styreenheden til elmotoren.
4 års garantier BYD
Der er også komponenter, hvor der er en 4 års eller kørt 120.000 km BYD garantidækning. Det gælder for følgende: Lamper, overvågningsmodul til dæktryk, ophæng, kugleled, multimediesystem, støddæmper, motorbælte, støvdæksel/hylster, bøsning/puder, udløserleje, hjulleje, PM2.5 omdrejningstæller, AC/DC opladningsportsamling, stik til USB-opladningsport, støvfilter til kulbeholder og brændstofvarmelegemesamling.
Her skal du være opmærksom på, at disse komponenter/dele ikke er dækket under fabriksgarantien.
1 års garantier BYD
BYD elbilerne har også et 12V-blybatteri – også kaldet startbatteriet, hvor garantien er på 1 år eller kørt 20.000 km.
Originale BYD reservedele har også en garanti på et 1 år. Du skal blot vide, at sker der en udskiftning af en reservedel som følge af en fejl, der er dækket af fabriksgarantien, så er reservedelen dækket under de 6 år/150.000.