Sikkerhed på cykel
Ved tvivlsspørgsmål henviser vi til vores kilder
Børn:
Hvordan skal cykelhjelmen sidde?
Det er vigtigt, når man skal ud at købe en cykelhjelm, at man vælger en hjelm, der passer til det hoved, som hjelmen skal sidde på. Hvis hjelmen sidder godt på hovedet, er der også større sandsynlighed for, at barnet vil bruge hjelmen. Udover hovedform, bør du også sørge for, at hjelmen opfylder følgende:
- Hjelmen skal sidde vandret på hjelmbærerens hoved, så forkanten på hjelmen sidder cirka to centimeter fra hjelmbærerens øjenbryn.
- Cykelhjelmens remme skal sidde stramt, men hjelmen må naturligvis ikke blive ubehagelig at have på.
- OBS: Det er tid til en ny hjelm, når hjelmen ikke dækker hovedet ordentligt, samt når panden og resten af hovedet bliver blottet, fordi hjelmen er for lille.
Cykelhjelmsbrug sammenholdt med alder – Børn over 11 år skal spænde hjelmen
- Brug af cykelhjelm falder drastisk, efter man er fyldt 11 år. Men er hovedet ikke fortsat værd at passe på, når man er blevet teenager?
Hvor mange reflekser skal der være på cyklen?
- Det er alfa og omega, at bilister og andre trafikanter kan se dig, når du cykler - både når det er lyst og det er mørkt. Derfor er det vigtigt, at din cykel har monteret reflekser, der gør, at du bliver så synlig som overhovedet muligt, når du begiver dig ud på din cykel.
Lav et billede af en cykel, hvor man tydeligt kan se de lovpligtige reflekser.
Regler i forbindelse med cykellygter
- Er det mørkt eller tåget, eller er der andre vejrmæssige forhold, som nedsætter sigtbarheden i trafikken, så skal du have lys på din cykel.
- Der findes nogle forskellige krav, dine cykellygter skal leve op til, for at du må bruge dem ude i trafikken. Når du køber cykellygter, skal du være opmærksom på:
- Man skal kunne se dine cykellygter tydeligt på 300 meters afstand.
- Dine cykellygter skal være synlige fra lygtens sider.
- Forlygten må lyse i følgende farver: hvidt, gult eller blåligt.
OBS: Hvide og gule lygter må gerne blinke, og skal, hvis de blinker, blinke med minimum 120 blink i minuttet. Har man en gul forlygte, så må den ikke blinke, da gule forlygters lys skal være konstant.
- Baglygten skal være rød. Baglygten må gerne blinke, og skal ligeledes blinke med minimum 120 blink i minuttet.
Regler i forbindelse med ringeklokke
- Man skal kunne høre din ringeklokke klart og tydeligt. Andre trafikanter skal klart kunne genkende lyden af din ringeklokke – du må derfor ikke skifte den ud med andre genstande, som ikke kan ????.
Forældre/voksne:
Brug hjelmen og undgå hovedskader:
- Cykelhjelmen er ekstremt vigtig for dig og din sikkerhed, og ifølge Rådet for Sikker Trafik, så reducerer man risikoen for hovedskader i forbindelse med ulykker på cykel med cirka 50 procent ved brug af cykelhjelm.
Man skal være ekstra opmærksom i lyskryds:
- To ud af tre alvorlige cykelulykker sker i lyskryds, og mange af disse ulykker kunne være undgået, hvis de implicerede parter havde været mere opmærksomme i ulykkessituationen.
- Som cyklist er det vigtigt at du:
- Giver dig god tid til at orientere dig.
- Altid er opmærksom på biler der kommer bagfra, forfra og fra siden.
OBS: Mange cyklister er opmærksomme på lastbiler og varevogne i lyskryds, men mange ulykker opstår i mødet mellem almindelige personbiler og cyklister, så man bør også - som cyklist - være opmærksom på personbiler i forbindelse med kryds.
Børn på cyklen – cykelstole:
- At transportere sine børn i en cykelstol, er for mange en rigtig god løsning, når barnet skal bringes til og fra institution, med ud at handle eller bare en tur med ud i det blå. Der er dog en række sikkerheds- og komfortmæssige spørgsmål, som man skal tage stilling til, når man skal ud at investere i en cykelstol. Her kommer en række af de ting, som du blandt andet bør have fokus på, når du skal ud at købe en cykelstol:
- Hvis du vil have en cykelstol, som er monteret på cyklens bagende, bør du vælge en stol, som monteres på cyklens stel frem for på bagagebæret, da dette er sikrere løsning.
- På samme måde som med autostole, bør du vælge en cykelstol, der passer til dit barns alder, højde og vægt.
- Det er meget vigtigt, at der i cykelstolen er en sele, som du kan spænde barnet fast med, når I er ude at køre. Selen sikrer, at barnet ikke vælter ud af stolen eller rejser sig op under kørsel, hvilket kan være meget farligt.
- Det er ligeledes vigtigt, at stolen har fodhvilere med remme, så du kan spænde barnets ben fast under kørsel.
OBS: Man kan både få cykelstole, der monteres foran og bagved den voksne, og dermed er der fordele og ulemper ved begge løsninger. Vælger man en cykelstol, der monteres på stellet foran den voksne, har barnet et godt udsyn. Til gengæld er barnet meget udsat for vind og regn. Vælger man til derimod en cykelstol, der monteres bag den voksne, har barnet ikke så meget udsyn, men er til gengæld relativt godt beskyttet mod vejr og vind.
Regler i forbindelse med cykeltrailer
Et alternativ til cykelstolen kunne være en cykeltrailer/cykelanhænger, som med tiden er blevet yderst populær. Der er i forbindelse med cykeltrailere/cykelanhængere også en række regler, som skal være på plads, inden du bevæger dig ud på de danske veje:
- Cykel og anhænger må tilsammen højst være 3,5 meter lang og 1 meter bred.
- Ved almindelige cykeltrailere må den samlede vægt af personer og bagage højst være 60 kilo. Medmindre cykeltraileren har monteret en påløbsbremse. Hvis cykeltraileren har en påløbsbremse, må den samlede vægt af personer og bagage være op til 100 kilo.
- Alle personer i cykeltraileren skal være spændt fast med den sele, der er i cykeltraileren. Dette betyder også, der maksimalt må være så mange personer i cykeltraileren, som der er seler.
- Hjulene på siden af cykeltraileren skal være afskærmede for at sikre, at man ikke får fingrene i klemme, når hjulene drejer rundt.
- På cykeltraileren skal der være monteret følgende reflekser og lygter:
* Der skal være minimum 2 gule reflekser på hver side af cykeltraileren eller 1 refleks på hvert hjul, som kan ses fra siden.
* Foran på cykeltraileren skal der være 2 hvide reflekser
* Bag på cykeltraileren skal der være minimum 2 røde reflekser
* Når det er mørkt, skal der være minimum 1 rød lygte bag på traileren og 1 forlygte.
3 hurtige facts om ulykker på cykel:
- Kønsfordeling af alvorligt tilskadekomne cyklister:
- 53,79 procent mænd.
- 46,21 procent kvinder.
- Hvornår på dagen kommer folk til skade:
Langt de fleste ulykker sker, når folk er på vej til og fra arbejde (typisk i tidsrummet mellem klokken 7 og 8 samt 16 og 17).
Ældre:
Cyklen er ofte involveret, når ældre kommer til skade i/på et transportmiddel:
Cyklen er impliceret i næsten 60 procent af alle tilfælde, ældre kommer til skade i/på et transportmiddel.
Ældre cyklister og solouheld:
Når man kommer op i alderen, stiger risikoen også for at komme til skade, i forbindelse med at man cykler rundt på de danske veje. Mange af de ældre, der kommer til skade i forbindelse med cykling, kommer til skade i eneulykker. Ofte skyldes det, at balancen svigter. Man kan tage nogle forholdsregler, der gør, at man undgår at komme ud for eneulykker i forbindelse med cykling, og de forholdsregler indebærer blandt andet:
- Du skal ubesværet kunne komme af og på din cykel:
Når man kommer op i alderen, vil nogle opleve, at de bliver besværet i at stige af og på cyklen. Derfor er det vigtigt, at du vælger en cykel, du nemt kan stige af og på, så du undgår at miste balancen, når du stiger af og på din cykel. Balance er en af de største syndere, når det kommer til eneulykker blandt ældre mennesker, så det er vigtigt at have fokus på dette område, når du skal vælge hvilken cykel, der passer til dig.
- Brug cykeltasker i stedet for cykelkurv:
Hvis du placerer meget vægt i en cykelkurv på cyklens styr, vil cyklen blive svær at styre. Man bør derfor placere vægten på cyklens sider, da det gør cyklen meget nemmere at styre. Hvis man har en cykelkurv på sin cykel, kan man sagtens bruge den, men man bør kun transportere lette ting i den.
Typiske skader i trafikken ved ældre mennesker:
Ældre mennesker, der kommer til skade i forbindelse med ulykker på cykel, får oftest skader på:
- Skulder
- Arm
- Hånd
- Hofte
- Ben
- Fod
Ældre er overrepræsenteret i statistikker over dødsulykker:
Ældre mennesker har desværre tendens til at være overrepræsenteret, når det handler om dræbte cyklister i Danmark, hvilket ses i statistikkerne over trafikdræbte i Danmark. Her er 51 procent af alle cyklister, der bliver dræbt i trafikken i Danmark, over 65 år gamle. Det er derfor vigtigt, at man som ældre viser hensyn, når man cykler rundt i trafikken, og vi har her samlet nogle at de forholdsregler, som man kan tage, når man cykler ud i trafikken:
- Brug god tid på at orientere dig:
Når du bruger god tid på at orientere dig, giver du både dig selv og de andre trafikanter god mulighed for at se dig - både på vejen og i forbindelse med lyskryds, hvor der sker mange alvorlige uheld som følge af manglende orientering.
- Pangfarver gør dig synlig:
Det er vigtigt, at de andre trafikanter kan se dig, når du cykler rundt i trafikken. Et forsøg fra Aalborg Universitet har vist, at cyklister halverer risikoen for at blive påkørt, hvis de kører rundt med en pangfarvet jakke. Det er i dag også muligt at købe pangfarvede handsker, cykelhjelme og pangfarvede overtræk til skoletasker og rygsække, der alt sammen øger chancen for, at du bliver set i trafikken.