Om Skorstensgaard

Skorstensgaard er en af Danmarks førende frie autoværkstedskæder. Siden 2009 har vi serviceret hundredtusindvis af danske personbiler og opnået en kundetilfredshed, hvor 9 ud af 10 kunder anbefaler os til andre. Vi tilbyder samme høje serviceniveau som mærkeværkstederne, hvilket sikrer, at du bevarer din fabriksgaranti hos os.

Virksomheden blev grundlagt i 2009 af brødrene Martin og Anders Skorstensgaard, som har stor erfaring inden for værkstedsdrift både som selvstændige og som ledere på mærkeværksteder. Deres innovative tilgang, markedskendskab og fokus på kundernes behov har været afgørende for Skorstensgaards succes.

I 2014 blev Skorstensgaard nomineret til Entrepreneur of the Year og kåret som Gazellevirksomhed af Børsen – en anerkendelse, vi er både stolte og ydmyge over. Disse priser forpligter og motiverer os til fortsat at udvikle virksomheden med nye visioner og ambitiøse mål.

I 2023 blev aktiemajoriteten i Skorstensgaard købt af Danmarks næststørste bilkoncern, Nic. Christiansen Gruppen. Dette partnerskab styrker vores vækststrategi og giver os nye muligheder for at udvide vores forretningsmodel. Samme år blev vi autoriseret BYD Servicepartner på fem af vores 22 værksteder, hvilket betyder, at vi nu også kan tilbyde specialiseret service til elbiler.

Følger du os ikke allerede på de sociale medier? Så tjek vores Facebook, Youtube og LinkedIN ud og bliv opdateret med vores nyheder og guides. Mere information om Skorstensgaard? se wikipedia her.

- Gazelleprisen 2014Entrepreneur of the year 2014 logo
Anders-Skorstensgaard-med-dk-kort-i-baggrunden-smiler

"Vi vil være Danmarks mest attraktive værkstedskæde"

CEO & Founder, Anders Skorstensgaard

Vi matcher Tyske Værkstedspriser

Skorstensgaard er en dansk værkstedskæde med et helt unikt priskoncept. Vores priser er så lave, at vi ikke er bange for at tilbyde, at vi matcher ethvert tilbud på reparation eller service, som du måtte have fået fra et tysk værksted.

Vores interne kundeundersøgelser for de seneste 12 måneder rummer mere end 6000 besvarelser. Her er en af konklusionerne, at Skorstensgaard har op imod 2000 kunder årligt, som tidligere har fået lavet deres bil i Tyskland. Turen derned sparer de nu og kommer til os i stedet. Det har skabt danske arbejdspladser hos os, og det er vi stolte af.

At vi matcher Tyske Værkstedspriser betyder at vi matcher et skriftligt tilbud fra et tysk mærkeværksted på den samme ydelse uden tøven.

Martin og Anders Skorstensgaard
Martin-skorstensgaard-med-dk-kort-i-baggrunden-smiler

"Vi kan li' at gøre mere end kunden forventer, og vi gør det med præcision, til den aftalte tid og den laveste pris, og den høje service vil man altid opleve uanset hvilken af vores afdelinger man besøger."

COO & Founder, Martin Skorstensgaard

Høj service, naturligvis!

Selvom vi er billige går vi IKKE på kompromis med service. Høj service gennemsyrer alle vores værksteder, for kunden er vores vigtigste omdrejningspunkt - og du møder samme høje service uanset om du taler med vores indskrivere, mekanikere eller lagerfolk.

Det skal være let at være kunde hos os. Du kan booke tid og få tilbud på vores hjemmeside, på mail eller pr tlf. Du har også mulighed for lånebil eller cykel, mens din bil er på liften.

Vi sender altid et tilbud på hvad det koster og afventer altid din accept inden vi går i gang. Og så gennemgår vi hver gang fakturaen sammen med dig, så der ingen tvivl hersker. Gennemsigtighed og tillid er en vigtig faktor for os.

Book tid på ved Skorstensgaard på Ipad
Skorstensgaard værksted

Kvalitet og effektivitet i førersædet

Kvalitet og effektivitet er nøgleord for os. Uden dem kunne vi ikke opretholde den høje tilgang af kunder vi har.

Vi stræber efter et højt niveau af faglighed og sikrer os at vores uddannede mekanikere konstant er opdateret med den nyeste viden og kvalifikationer inden for reparation af alle bilmærker. Vi har det bedste udstyr og værktøjer, ikke kun for bilernes skyld men også for at sikre opdaterede arbejdsforhold for vores ansatte.