100% Fabriksgaranti – ellers betaler vi
Når du får serviceret din bil efter bilfabrikkernes forskrifter hos Skorstensgaard, så beholder du fabriksgarantien. Skulle det mod forventning ske, at en garantisag afvises på grund af en reparation, som vi har udført, så sørger vi for, at reparationen udbedres på et af vores værksteder – helt uden beregning for dig.
Uanset om du besøger et autoriseret værksted eller et frit værksted som Skorstensgaard, så bevarer du fabriksgarantien, når du får serviceret dit køretøj efter bilfabrikkernes forskrifter. Det er vedtaget i EU for at undgå skævvridning i konkurrencen mellem værksteder.
I december 2020 modtog Skorstensgaard Sø- og Handelsrettens ord for, at vores stempel i servicebogen er lige så gyldigt som autoriserede mærkeværksteders. Retten slog samtidig fast, at bilejerne beholder bilens fabriksgaranti, når den serviceres hos Skorstensgaard.
Få dit gratis tilbud på service her
Derfor bevarer du Fabriksgarantien
For at kunne servicere et bilmærke og samtidig bevare fabriksgarantien skal man have adgang til datasystemet på bilen. Det sker ved hjælp af diagnoseudstyr, som samarbejder med bilfabrikkernes datasystemer. Ifølge EU forordningen skal bilfabrikkerne stille deres forskrifter vedrørende reparations- og diagnosevejledninger til rådighed for det frie værkstedsmarked.
Derfor kan vi hos Skorstensgaard – på det tekniske plan og via vores diagnoseudstyr – samarbejde direkte med fabrikkernes forskrifter for diagnosticering, reparation og omprogrammering, og dermed sikre, at fabriksgarantien overholdes.
Vi bruger professionelt diagnoseudstyr fra verdenskendte producenter såsom Hella Gutmann, Texa, Bosch, Autologic og VCDS. Vi har typisk 3-6 testere på hvert værksted for at kunne afdække diagnosticering og kodning af alle bilmærker samt biltyper – fra mikrobiler til SUV- og luksusbiler.
Sådan foregår det
Helt praktisk foregår det sådan hos os, at når du melder din bil til service, så spørger vi dig, hvilken service du er interesseret i – om du vil have serviceret din bil efter bogen (altså efter bilfabrikkens forskrifter) eller efter Skorstensgaards eget servicetjekskema. Vil du beholde fabriksgarantien 100%, skal du vælge et Service efter Bogen.
På dit tilbud, din ordrebekræftelse og din faktura fremgår det, at din bil modtager et SERVICEEFTERSYN IFØLGE FABRIKKENS FORSKRIFTER. Du får et Skorstensgaard-stempel i din servicebog, og når du modtager din bil, har vi lagt det udførte servicetjekskema ifølge fabrikkens forskrifter på forsædet sammen med din servicebog. Dette er din dokumentation for, at service er udført ifølge fabrikkens forskrifter, og det bør du gemme.
Krav til dig
Foruden at sikre dig, at din bil modtager et service efter fabrikkens forskrifter ved booking, er der et par enkelte punkter, du selv skal være opmærksom på for at være sikker på at beholde fabriksgarantien på din bil:
- overholde de serviceintervaller, der er opgivet i din servicebog
- gemme dokumentation for Service efter Bogen såsom servicetjekskema og faktura
- det skal være et Skorstensgaard-værksted, der udfører garantireparationen, da Skorstensgaard ikke dækker en faktura fra et mærkeværksted på udført arbejde i forbindelse med en garantisag, som er blevet afvist.