Skorstensgaard Academy
Hos Skorstensgaard er vores mål at blive Danmarks mest professionelle aktør i autobranchen.
Vi har udviklet et unikt E-learning system der skal sikre kvalitet og høj ensartethed i alle afdelinger. Skorstensgaard Academy er baseret på franchise-tankegangen, hvor alle ansatte arbejder efter de samme procedurer og regler, uanset om de er mekanikere, ledere, lærlinge eller kontormedarbejdere.
Systemet har et omfattende onboarding-forløb til nye kolleger, som allerede fra første dag oplæres i "The Skorstensgaard Way". Forløbet består af en række flows - en video efterfulgt af en række spørgsmål. Flowet skal bestås med 100% rigtig besvarelse for at være gennemført. Alle gennemførte flows kan ses på medarbejder intranettet og beståede flows udløser point.
Hos Skorstensgaard er medarbejderudvikling og løbende opkvalificering en del af hverdagen. Har du mod på udfordringen, så glæder vi os til at byde dig velkommen til Skorstensgaard-familien.
Kundeservice flow - skal sikre ensartet kundeservice
Formålet med vores kunde service flow er at uddanne vores indskrivningspersonale i at give ensartede kundeoplevelser på tværs af afdelinger.
Flowet giver medarbejderen en grundig indsigt i de interne regler og procedurer der er for kunderservice hos Skorstensgaard.
Videoen der beskriver vores håndtering af kundeservice er ca. 20 minutter lang og er efterfulgt af 26 spørgsmål som skal besvares 100% rigtigt for at bestås.
Mekaniker flow - sikrer korrekt håndtering af service og reparationer
Flowet lærer vores mekanikere hvordan Skorstensgaard ønsker at håndtere service og reparationer. Mekanikeren får værktøjer til at strukturere dagen og opgaverne. Instrukserne skal blandt andet sikre effektivitet og høj ensartet kvalitet, og hjælpe mekanikeren til et godt arbejdsflow med overblik.
Samtidig giver flowet mekanikeren en grundig indsigt i hvordan vores kundeservice skal håndteres. Læringsvideoen er 18 minutter lang og er efterfulgt af 24 spørgsmål.
Gulvværkfører flow - effektivitet og kvalitet
Gulvværkfører flowet giver værkføreren en grundig instruktion i at styre et værksted. Formålet er at drive værkstedet så effektivt som muligt, og det har vi hos Skorstensgaard helt klare retningslinjer for.
Et effektivt værksted er naturligvis, udover at sikre et gnidningsfrit og hurtigt reparationsforløb, høj på kvalitetsniveau, arbejdsglæde og kundetilfredshed.
Videoen til flowet er 18 minutter lang. Besvares flowet ikke korrekt første gang, kan medarbejderen tage testen om en uge senere.
Kvalitet og Service - skal sikre korrekt håndtering og information til kunder
Formålet med vores Kvalitet og Service E-learning er at uddanne vores personale i, at give den rigtige information til kunden, så vi sikre at kunden føler sig godt rustet til at tage en beslutning om de ønsker bilen repareret.
Videoen, der er på 10 minutter, giver medarbejderen en grundig indsigt i hvordan og hvornår kunden skal informeres.
Gennemgang af bil - korrekt diagnosticering
Dette flow uddanner vores mekanikere i korrekt gennemgang af en bil. Formålet er at optimere fejlsøgning og diagnosticering, så kunden får et korrekt og komplet overblik over hvad bilen fejler.
Det lærer medarbejderen at det er vigtig for Skorstensgaard at kvaliteten er i top og sikkerheden er i orden.
Videoen er 18 minutter. Til denne video er der 17 spørgsmål som man skal svare 100% rigtigt på for at bestå.