- thumbnail alt 1:
Rød bil med anhængertræk
Få montering af anhængertræk
Drømmer du om campingferie, skal du flytte, eller mangler der plads i bilen, når du skal på genbrugspladsen? Så kan det være en god idé at få monteret anhængertræk på din bil. Hos Skorstensgaard kan vi hjælpe dig med både at vælge og få monteret det rette anhængertræk på din eksisterende bil. Naturligvis til en billig pris.
Der er dog en række regler, du skal overholde, før du vælger at få monteret et anhængertræk. Læs derfor vores gode tips og vejledning her på siden.
Få et gratis tilbud på montering af trækkrog
Mærk friheden med anhængertræk på bilen
Når du ønsker mere plads og rummelighed i din bil, så er “jydekrogen” en funktionel og solid løsning for dig. Formålet er at hjælpe dig med alverdens former for transport bagerst på bilen. Hvad end det er haveaffald, cykler med på farten eller flytning. Samtidig giver anhængertrækket også en vis frihed – uanset behovet. Du behøver nemlig ikke låne en større bil eller bede om hjælp, hver gang du skal en tur på genbrugspladsen.
Derudover har du mulighed for at vælge montering af forskellige modeller. Fra aftageligt træk til fastmonteret. De mange fordele betyder, at anhængertrækket efterhånden er blevet et populært valg for alle typer bilejere. En jydekrog er altså ikke bare en fleksibel trailer for jyder, men er tværtimod et allemandseje i hele Danmark.
Har du allerede købt en bil uden anhængertræk og fortrudt? Så kan du heldigvis få den monteret korrekt af mekanikeren uden at skulle købe en ny bil. Desværre må du ikke selv gøre det. Montering af anhængertræk skal nemlig ske på momsregistreret autoreparationsværksted eller hos en momsregistreret virksomhed med salg af biler eller campingvogne til private. Se vores landsdækkende afdelinger her.

Hvad er reglerne for anhængertræk?
Alle må køre med trailer eller campingvogn i Danmark. Dog er der visse regler for vægt, montering og type af bil, som du bør kende. Ellers risikerer du, at du ikke får godkendt montering af anhængertræk og derfor ikke må bruge den.
Har du for eksempel minimum et kørekort (B), så må du fylde en trailer med en totalvægt på 750 kg. Derudover må din bil og trailer ikke overstige en totalvægt på 3.500 kg. Hvis vægten derfor er højere end dette, og du kun har et kørekort (B), så er montering af anhængertræk nok ikke din bedste løsning.
Hvis bilen er over otte år gammel, så skal bilen også til syn efterfølgende. Det er uanset, om anhængertrækket er monteret af et autoriseret værksted eller ej. Skal bilen alligevel snart til bilsyn, så kan du lige så godt slå to fluer med ét smæk.
Er du ejer af en af de populære mikrobiler? Så er det desværre ikke muligt at få godkendelse til montering af anhængertræk til trailer. Det skyldes, at bilerne ikke er bygget til at køre med den ekstra vægt. Til gengæld kan du få monteret en særlig type træk, som du for eksempel kan bruge til transport af cykler. Kontakt os endelig, hvis du vil vide mere om mulighederne for træk på din mikrobil.
Læs mere om reglerne om at køre med campingvogn eller trailer i udlandet.
Vælg det rette anhængertræk på din bil
Når du vælger et nyt anhængertræk, er der flere vigtige parametre at være opmærksom på. Hvor tung en anhænger giver dit kørekort og bilen dig ret til at trække? Ønsker du at kunne tage dit anhængertræk af og på, når det passer dig? Det er blot nogle af spørgsmålene, du bør stille dig selv.
Det mest anvendte type anhængertræk i Danmark er svanekrogen. Den er oftest et godt valg, og den fås som både som fastmonteret samt aftagelig. Når du skal montere anhængertræk, så skal du desuden vælge mellem 7-polet stik eller et 13-polet stik. Et 7-polet stik er den ”gamle” standard, hvorimod 13-polet stik giver flere muligheder.
Skal du bruge trækket ofte? Så kan en fastmonteret model være en praktisk løsning. Det er nemt at påsætte en anhænger, og bagenden er desuden beskyttet, hvis uheldet skulle være ude. Er trækket fastmonteret, så har du mulighed for montering uden syn, hvis bilen opfylder visse krav. Læs mere om det hos Færdselsstyrelsen.
Hvis du derimod skal bruge anhængertrækket lejlighedsvis, bør du overveje en aftagelig model. Det er et populært valg, da det ser bedre ud på bilen. Til gengæld kan der med tiden opstå risiko for rust, hvis trækket ikke bliver plejet. Desuden skal bilen synes efter montering. Er din bil højst otte år gammel og med en totalvægt på højst 3.500 kg? Så kan du få bilen registreret til synsfri sammenkobling.
Bestil montering af anhængertræk
Der er altså mange muligheder og regler, du bør kigge nærmere på, før du får monteret dit anhængertræk hos det lokale værksted. Tag en snak med nærmeste Skorstensgaard-værksted, hvis du er i tvivl om den rette løsning for dig. Med uddannede mekanikere og en høj service kan du trygt få monteret et holdbart anhængertræk hos os. Book en tid, og få tilbud via vores hjemmeside, på mail eller pr. telefon.
Book tid