Derfor er Anders & Martin Skorstensgaard nomineret som Årets Ejerleder 2018
Baggrunden for nomineringen til Årets Ejerleder 2018 er, at vores grundlæggere Anders og Martin Skorstensgaard er ejerledere i Skorstensgaard A/S, og siden åbningen af det første værksted i 2009 er det gået stærkt. I 2018 alene har Skorstensgaard indtil videre åbnet 7 nye afdelinger over hele Danmark og væksten fortsætter langt ind i 2019, hvor vi har flere nye værksteder klar.
Kriterier for nominering til prisen
Derudover rammer Skorstensgaard A/S en række kriterier. Blandt dem er:
- Virksomheden skal være A/S, ApS eller P/S
- Minimum 10 ansatte (vi er over 200)
- Virksomheden skal være minimum 5 år gammel
- Ejerlederen skal have central indflydelse på den daglige drift
- Ejerlederen skal have en betydende ejerandel, hvilket vil sige over 20%
Læs mere om baggrunden for nomineringen her
Skorstensgaard skal være Danmarks største værkstedskæde
- Vi er stolte og også ydmyge over nomineringen til Årets Ejerleder 2018 og ser det som en anerkendelse af vores arbejde i og visioner for Skorstensgaard A/S, fortæller CEO Anders Skorstensgaard. - Målet er at blive Danmarks førende værkstedskæde med gode værkstedsoplevelser for kunderne samtidig med, at vores medarbejdere oplever en dynamisk arbejdsplads, som har fokus på kvalitet og plads til udvikling både personligt og især professionelt, supplerer COO Martin Skorstensgaard.
Dette års tema er tillid
PwC foretager kåringen i samarbejde med Nykredit, Dansk Erhverv og erhvervsmediet Finans på baggrund af et tema og i år er temaet Tillid. Tillid er en af de klare danske kerneværdier og for at være en vinder, som det populært hedder, skal man lykkes med at skabe tillid til sine kunder, medarbejdere og øvrige stakeholders. Forud for kåringen er gået et stort analysearbejde, og via dette er der kommet et indgående kendskab til bl.a. Skorstensgaard A/S og vores ejerledere Anders og Martin Skorstensgaard.
De to øvrige finalister i Sydjylland er Jens Find, Unik System Design A/S og Bernt Dahl, Kentaur A/S.
Landsfinale i København 8. november
Regionskåringen i Sydjylland har Michelle Bellaiche (kendt fra TV2) som konferencier og finder sted 29. oktober 2018. Herfra går vinderen videre til den store landsfinale, som løber af stablen 8. november i København.