I denne lille ”guide” giver vi dig alt, hvad du skal vide om kølervæske. Hvad er det egentlig og hvor meget kølervæske skal en bil egentlig bruge? Hvorfor er der flere farver kølervæske? Og hedder det kølervæske, kølevæske eller måske bare frostvæske?
Det er helt okay at tage fejl. Det hedder kølervæske, fordi det er beregnet til bilens køler – hvis funktion er at køle, så ja… Kølervæsken er også kølevæske, kan man sige. Og det kaldes også frostvæske, fordi de samtidig forhindrer, at bilens motor fryser til ved meget hård frost.
Men hvordan fungerer kølervæske?
Når bilens motor kører, forbrændes bilens brændstof og motorens bevægelige dele får hjulene til at drives rundt. Forbrænding og bevægelse skaber varme. Meget varme. Derfor skal motoren køles ned, så den ikke overopheder. Her kommer køleren ind i billedet.
Køleren sidder forrest på bilen. Det er egentlig en radiator med en termoventil, der registrerer bilens temperatur, og når motoren når en bestemt temperatur, åbnes der op for systemet, og kølervæske sendes ud i motoren, for at køle den ned.
Kølervæsken returnerer til radiatoren, der køler væsken ned – blandt andet ved hjælp af den luftgennemstrømning der sker, når bilen er i fart.
Udover at køle bilen, medvirker kølervæsken også til at frostsikre bilen. Kølervæske er vand tilsat glukol, der sænker frysepunktet, additiver, der smører motorens dele og mindsker risikoen for korrosion i delene, samt et farvestof. Deraf de forskellige farver, som du kan læse mere om længere nede i artiklen.
Hvor meget kølervæske skal der på en bil?
Du kan som udgangspunkt ikke fylde for meget kølervæske på din bil, med mindre selvfølgelig at beholderen til kølervæske flyder over.
Du skal heller ikke fylde mere væske på end til max-mærket, selvom det ser ud til, at der kan være mere. Når bilen bliver varm udvides beholderen, og der skal være plads til trykket i beholderen.
Hvordan fylder man kølervæske på en bil?
Vi har her lavet en nem lille trinvis guide til påfyldning af kølervæske:
- I bilens motorrum finder du dækslet med et termometer-ikon. Det er til kølervæske påfyldning.
- Her starter du først med at sikre dig, at bilen er afkølet. Er bilen varm, kan beholderen være udvidet, og du kan derfor ikke se den korrekte målerstand. Dertil kommer, at varmen skaber tryk i beholderen, og der er derfor en risiko for, at du kan komme galt afsted, hvis du åbner en varm beholder.
- Tjek i bilens bog hvilken type kølervæske du skal bruge.
- Læg mærke til, hvor på beholderen du ser markeringen for max påfyldning. Hertil fylder du kølervæsken.
Min bil bruger kølervæske – altså mere end normalt…
Hvis du mener, at din bil bruger mere kølervæske end normalt, bør du tjekke din toppakning. Hvis den er utæt, kommer bilen hurtigere til at mangle kølervæske. Problemer med toppakningen skal gerne opdages i god tid, da du ellers kan stå med en dyr regning.
Er der forskel på rød og blå kølervæske?
Ja, det er der. Kølervæske findes i flere farver. Primært rød og blå, men du kan også finde grøn og lilla kølervæske.
Det er dog ikke farverne der er de afgørende – men derimod dét, der er tilsat kølervæsken – nemlig de forskellige additiver.
Forskellen på rød og blå kølervæske ligger i, at den blå (som udgangspunkt) er til støbejerns-motorer og den røde er til aluminiums-motorer. Disse to motortyper har brug for forskellige additiver i kølervæsken. I virkeligheden er det din bils alder, der er mest afgørende i forhold til påfyldning af kølervæske. En tommelfingerregel er, at er din bil fra før 2000, skal du vælge en blå kølervæske.
Er din bil fra efter 2000, skal du vælge en rød kølervæske. Denne typer er tilsat ethylenglykol, og vil typisk være mærket med ”long life”. Det er fordi denne type kølervæske ikke er så hård ved gummi og metaller i denne type motor.
Må man blande kølervæske med forskellige farver?
Nogle steder kan du læse, at du ikke må blande forskelligt farvede kølervæsker - og andre steder kan du læse, at det ikke har betydning. Det, som der er det afgørende her er, at du ikke må blande kølervæsker med forskellige additiver.
Er den kølervæske du har i beholderen ethylenglykol-baseret, så du påfylde med samme type.
Bruger du i forvejen en ”long life” ethylenglykol-baseret kølervæske, og påfylder med en almindelig kølervæske, forringer du den beskyttelse, som kølervæsken giver din motor.
Jeg er i tvivl: Hvilken kølervæske skal jeg fylde på?
Er du i tvivl, så tjek din bils bog. Der står hvilken type du skal bruge.
Det vil ofte også stå, at der skal bruges en original kølervæske til din bil. Derfor vælger mange at køre på værkstedet for at sikre sig, at det er den helt rigtige kølervæske der kommer i.
Det er en god måde at være helt tryg ved, at du altid giver din bil den bedste behandling, så den holder værdien mest muligt.
Og er du fortsat i tvivl, så tøv ikke med at henvende dig til det nærmeste Skorstensgaard-værksted, som du finder her.
Du kan også booke tid til service her