Skorstensgaard flag

Skorstensgaard er kåret som Årets Værksted tre gange i træk

Som det eneste værksted har Skorstensgaard formået at vinde kåringen som Årets Værksted hele tre gange i træk - i 2016, 2017 og 2018.

Det er ikke nemt at lave et hattrick ved Auto Awards, men det er faktisk det, som vi har gjort ved netop at vinde Årets Værksted 2018. Skorstensgaard vandt nemlig også prisen i 2016 og 2017. Derfor skal der lyde en stor tak til alle vores fantastiske kunder, der har brugt tid på at stemme på os.

Vi er meget glade, stolte og ikke mindst ydmyge over at blive tildelt prisen som Årets Værksted i 2018 ved det store Auto Awards-show i København.

 

Valgt af både kunder og en meget kompetent jury

At vinde en pris ved Auto Awards er ikke noget, man bare lige gør, da mange faktorer skal gå op i den berømte højere enhed. Juryen bestod denne gang af blandt andet direktører fra henholdsvis Dansk Bilbrancheråd, Biltorvet og Eurogarant Danmark, samt den administrerende direktør i Autobranchen Danmark.

Skorstensgaard vinder Årets Værksted ved Auto Awards 2018

Stemmer fra kunder betyder en hel masse, og derfor er vi meget glade for alle kundestemmer. Dem havde vi aldrig fået, hvis ikke vores arbejde var fuld af kvalitet og til den rette pris. Samtidig skal der lyde et stort tillykke til de øvrige Auto Awards vindere fra Skorstensgaard.

 

Konceptet med store besparelser fortsætter

I aften fejrer vi, at vi vandt prisen, men i morgen finder du os klar i alle afdelinger. Klar med flere fantastiske værkstedsoplevelser og klar med gode tilbud.

Vi glæder os til at hilse på dig!