ambulance kører på vej

Der bliver i gennemsnit dræbt 187 personer i trafikken i Danmark - og hovedparten skyldes uopmærksomhed bag rattet. I årets første ti måneder har 159 personer mistet livet, hvilket er 25 flere end i samme periode sidste år.

Det går den helt forkerte vej med at nå målet om, at maksimalt 120 personer må miste livet årligt fra og med 2020  i den danske trafik - svarende til 10 personer om måneden.I perioden fra 2011 til 2018 er 1495 personer blevet dræbt i trafikken, hvilket giver et gennemsnit på 187 personer per år.De seneste to år - i 2017 og 2018 - har tallet dog ligget under gennemsnittet, nemlig med henholdsvis 175 og 171 dræbte. Rekorden er fra 2012, hvor "kun" 167 personer mistede livet.

 

Forventer stigning i antal trafikdrab

Ét mistet liv er naturligvis et for meget - og som sagt kæmper Færdselssikkerhedskommissionen for at nå ned på 120 trafikdræbte i 2020, altså allerede næste år.Ifølge Danmarks Radio er der allerede omkommet 159 personer i løbet af de første ti måneder af 2019, hvilket er 25 flere end i samme periode i 2018.Det får nu transportminister Benny Engelbrecht (S) til at tvivle på, at målsætningen er realistisk - og en ny kommission skal nu se på, hvorledes sikkerheden, så færre dør i trafikken.

 

El-cykler involveret i flere dødsulykker

Ifølge den seneste rapport fra Vejdirektoratet skete der i 2018 ialt 2680 trafikulykker. I 23 procent af dem kom en person til skade eller mistede livet.1425 kom lettere til skade, 1862 alvorligt - mens 171 altså omkom. Af de dræbte var de 28 cyklister - og heraf kørte de seks på el-cykler.En positiv tendens kan findes i det faktum, at antallet af unge omkomne er det laveste i mere end ti år. 17 blev dræbt i alderen 18 til 24 år.

 

Høj fart og chancebetonet kørsel

Ifølge rapporten skete der fem ulykker med spøgelsesbilister, hvilket samlet set resulterede i et enkelt trafikdrab.70 procent af de 171 omkomne var mænd, mens 20 procent af trafikdrabene skete som en konsekvens af spirituskørsel, og to tredjedele af samtlige ulykker skete i byerne.Mere end halvdelen af dødsulykkerne skyldes uopmærksomhed, chancebetonet kørsel eller for høj hastighed.Find meget mere information om rapporten på Vejdirektoratets hjemmeside.