Der kan være mange årsager til dårlig lugt i bilen. Den dårlige lugt kan komme fra et barn, der har kastet op. Den kan komme fra hunden, som lige har været en tur i havet eller fra ildelugtende mad, som uheldigvis er kommet på bilens sæder. Det kan også bare være gammelt støv eller rådnede blade i bilens luftkanaler og ventilation.
Tænk på, hvor meget tid du, og måske også din familie, tilbringer i bilen, og hvordan den dag ind og dag ud danner ramme for livets gøremål. Før eller siden sætter livet sine spor i bilen, og der kan opstå mere eller mindre uønskede lugte i bilen. Selvom dårlig lugt i bilen kan være vedholdende og svær at fjerne, så kan det godt fjernes. Herunder får du gode råd til at fjerne den dårlige lugt. Husk også at forebygge dårlig lugt med regelmæssig bil rengøring og en god sæderens.
Få et uforpligtende tilbud her
Fjern dårlig lugt i bilen med 3 overskuelige trin
Du kan faktisk fjerne dårlig lugt i bilen relativt simpelt. Start med en rengøring og arbejd dig så gennem trinene, indtil lugten forsvinder.
- Gør din bil ren – totalt ren. Giv alt vinyl en omgang vinyl-make up, puds bilens vinduer indvendigt i en glasrens med salmiakspiritus, rens pletter på sæderne med tekstilrens – og håb så på det bedste. Ofte vil en generel rengøring, og de midler du anvender i processen, kunne løse de mest overfladiske lugte i bilen. Du kan eventuelt tilføje en Wunderbaum. Bonussen er, at du har en funklende ren bil.
- Lugter der stadig? Overvej om lugten kan komme fra ventilationen. Der kan gemme sig mange spændende ting i bilens ventilationskanaler. Gammelt støv og rådnede blade kan i sig selv skabe en træls odeur, men hvis en mus eller fugl har set sine dages endeligt et sted i systemet, så kan det blive fælt. Hvis du mistænker at lugten kommer fra ventilationen, så få eventuelt en bilkyndig til at hjælpe dig med at rense det igennem. Måske skal du helt ud i at få renset din aircondition.
- Hjælper rengøring og kemikalier ikke? Så må du ty til tungere metoder. Dette kan være en ozon maskine. Herunder følger en kort forklaring af, hvordan en ozon maskine egentlig fungerer.
En ozonmaskine kan fjerne dårlig lugt i bilen. Det bliver en smule teknisk nu. Hæng i – det bliver også kort. En ozonmaskine danner et ozon, som så angriber eventuelle lugtkilder i din bil. Det gøres ved af danne ozon, der lukkes ind i din kabine. Herinde forbliver det, imens det nedbryder lugtkilderne. Ozon bruges generelt til at desinficere både luft og vand. Det anvendes også til f.eks. blegning af papirmasse.
Kort sagt, så kan du fjerne dårlig lugt i bilen med en bilrengøring, rensning af sæder, kemikalier eller (i værre tilfælde) en ozonmaskine.
Fjern lugt i bilen med denne simple vaskeguide
Din bil kan lugte uanset, om du har stofsæder eller lædersæder. Ofte er grunden meget simpel: der er bakterier i stoffet, og disse bakterier er ikke blevet fjernet. Herunder får du en lille vaskeguide, så du nemt kan fjerne lugten og bakterierne i bilen.
Først bør du vide, hvilke produkter du kan bruge til at fjerne lugt i bilen. Heldigvis findes der utroligt mange produkter til at fjerne dårlig lugt i bilen. Derfor kan du med god samvittighed også droppe de dyre produkter.
Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger et produkt, der egentlig bare er vand blandet med en masse parfume, så fjerner du ikke bakterierne. I stedet slører du lugten med parfume – og når parfumen er aftaget, ja, så står du igen med et lugtproblem.
Et godt produkt til at fjerne bakterier og parfume er f.eks. Rodalon INDENDØRS SPRAY. Du bør være opmærksom på, om materialet er farveægte. Det betyder, om det kan tåle vand ved brug af spray. Herefter kan du let vaske bakterierne væk i 4 trin:
- Start med at spray produktet på bakterierne
- Lad det sidde i ca. 30 minutter
- Tør det af med en ren og våd klud
- Lad det lufttørre natten over
Ulempen ved stofsæder er, at de kan være længere tid om at tørre efter en omgang med spray. Til gengæld vil lædersæder hurtigt tørre efter en spray behandling. Derfor bør du ikke vaske dine stofsæder, hvis du skal bruge bilen umiddelbart efter.
Sørg for ikke kun at fjerne lugt i bilen – kom den også i forløbet. Det er langt nemmere at forebygge, end det er at helbrede, når luften sidder i stoffet. Du kan f.eks. gøre det til ren rutine, at du også giver sæderne spray, når du er i gang med at vaske og støvsuge bilen. På den måde holder du din bil både ren og lugtfri.
Sådan kan du let fjerne røglugt i bilen
Har du prøvet en lugtfjerner til bilen? Havde den ikke helt den ønskede virkning mod røglugten? Ifølge en test fra Tyske Auto, Motor & Sport, så findes der et lidt overraskende alternativ til de kemiske produkter. Leder du nemlig efter et produkt, som virker i længere tid, så virker en kop med tørt, malet kaffe over de såkaldte lugtfjernere.
Alternativer til kemikalierne
Leder du efter andre lugtfjernere, så kan du prøve en kop eddike, hvilket også har lugtfjernende egenskaber. Dette kan dog medføre, at kabinen kommer til at lugte en smule surt. Du kan også prøve det klassiske trick, som får bilen til at lugte som ny bil. Her kan du køre rundt med et nyt dæk i bilen. Der er noget om snakken – men lugten er næppe behagelig. Så hellere kaffe, ikke?