KLUMME: Aquaplaning er det, der sker, når et bildæk på grund af vådt føre mister sit vejgreb. Altså når der er så meget vand oven på asfalten, at der dannes en “mur” mellem asfalt og dæk. Det siger nærmest sig selv, at det kan være farligt.
Da jeg var dreng - og vi er altså tilbage i 1970'erne, må jeg med skam erkende - da nød jeg at besøge mine bedsteforældre. Ikke mindst, fordi besøget altid inkluderede tre faste indslag: En sukkerholdig godbid, en citronvand og muligheden for at gå i dybden med det seneste nummer af “Motor” – FDMs medlemsblad.
Hellere "Motor" end "Anders And"
Modsat mine forældre, så havde min mormor og morfar nemlig bil. De ejede blandt andet en Ford Taunus og siden en Ford Cortina - og i den forbindelse var min morfar medlem af FDM. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvorfor jeg fandt det mindst lige så interessant at kigge i “Motor”, som andre fandt det oplagt at give sig i kast med Anders And, Bravo eller Sølvpil – men det gjorde jeg. Og jeg læste mig til mange spændende informationer og et ganske stort kendskab til de enkelte bilmærker og -modeller. Det var dengang.
Det er svært at kontrollere
Jeg bed også mærke i det spektakulære ord aquaplaning, som jeg hurtigt fandt ud af, hvad er. Aquaplaning er det, der sker, når et bildæk på grund af vådt føre mister sit vejgreb. Altså når der er så meget vand oven på asfalten, at der dannes en “mur” mellem asfalt og dæk. Det siger nærmest sig selv, at det kan være farligt. Når den her “mur” af vand opstår, er der ikke kontakt mellem dæk og vej -og dermed kan man ikke længere kontrollere hverken tempo eller retning.
Den gamle Punto røg ud i rabatten
For en håndfuld år siden oplevede min bedre halvdel på den hårde måde, hvad det vil sige at “aquaplane”. I et langt sving kørte hun hen over en stor vandmængde, og fordi det foregik i et sving, skred den gamle Fiat Punto – som ikke var forsynet med ESP – rundt, og både køretøj og kone endte i rabatten. Jeg oplever relativt ofte aquaplaning, når der er meget nedbør, og vejen er våd. Der er visse steder på motorvejsstrækningen mellem Aarhus og Horsens, hvor der dannes vandpytter på vejen. Eksempelvis i det område ved Skanderborg Sø – her er der ofte risiko for at plane.
Forsøg at undgå paniske tiltag
Når man mærker, at bilen slipper underlaget – og det mærker man tydeligt – så er det ret vigtigt, at man ikke begynder at hive i rattet eller for den sags skyld begynder at bremse panisk. Min bedste erfaring er, at man skal undgå at gøre noget. For bilen får lynhurtigt selv greb om asfalten igen. Jeg ved det – for jeg har prøvet det. Og jeg har også læst det i ”Motor”.
--
Bemærk: Klummen er udtryk for skribentens holdning.
