Hvid Skoda Superb - årgang 2015-2017

Sæsonen for de årlige bilkåringer er så småt ved at blive indledt - og mens vi venter på, at motorjournalister herhjemme finder ud af, hvilken 2019-model, der skal tage over efter Ford Focus som Årets Bil i Danmark, så varmes der op med kåringen af Årets Brugtbil 2019.

Det er Bilbasen, der står bag kåringen af Årets Brugtbil 2019 - som i øvrigt har eksisteret siden 2006, hvor æren dengang tilfaldt Skoda Fabia fra årgang 2001. Sagen er jo den, at der er et rigtigt stort og broget marked af brugte biler - og derfor har komiteen bag da også valgt at sætte nogle rammer op for kåringen. I år er det således udelukkende brugte biler fra perioden 2012 til 2017, der kan være med.

 

Fem fine modeller er valgt ud

Finalefeltet er netop blevet afsløret, og dermed kan juryen - som primært består af fagfolk og motorjournalister - fokusere på følgende fem modeller:

 

Blå Ford Fiesta - årgang 2013-2017

Ford Fiesta - årgang 2013-2017

 

Rød Nissan Qashqai - årgang 2014-2017

Nissan Qashqai - årgang 2014-2017

 

Rød Skoda Octavia - årgang 2013-2017

Skoda Octavia - årgang 2013-2017

 

Hvid Skoda Superb - årgang 2015-2017

Skoda Superb - årgang 2015-2017

 

Grå Volkswagen Golf VII - årgang 2013-2016

Volkswagen Golf VII - årgang 2013-2016

 

Torsdag den 3. oktober vil det være en af disse fem gedigne modeller, der kan løfte trofæet - og dermed overtage titlen fra sidste års vinder: BMW's 1-serie (årgang 2012-2015).

Du kan i øvrigt være med til at afgøre det - stem via dette link til Bilbasen.

 

Ford har vundet kåringen tre gange

Som nævnt har kåringen eksisteret i 13 år - og det er faktisk Ford, der er kørt flest gang med titlen. Senest i 2017, hvor Ford C-Max (årgang 2010-2015) vandt. Sammenlagt har Ford vundet tre gange mens BMW og Honda begge har hentet titlen to gange. Fords føring på den front kan altså ikke trues, idet hverken BMW eller Honda har fundet vej til finalen. 

 

Første gang for Nissan eller Volkswagen

Skoda kan til gengæld få sin anden titel, mens Nissan og Volkswagen - i fald en af de to vinder - kan hente deres første titel.

Det er disse 13 modeller, der indtil videre er de eneste, som har vundet Årets Brugtbil-kåringen:

  • 2018: BMW 1-serie, årgangene 2012-2015

  • 2017: Ford C-Max, årgangene 2010-2015

  • 2016: BMW 3-serie, årgangene 2008-2012

  • 2015: Mercedes C-klasse, årgangene 2007-2011

  • 2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012

  • 2013: Toyota Avensis, årgang 2007

  • 2012: Honda Accord, årgang 2009

  • 2011: Kia Cee’d, årgang 2007

  • 2010: Opel Astra, årgang 2005

  • 2009: Ford Focus, årgang 2005

  • 2008: Ford Mondeo, årgang 2004

  • 2007: Mazda6, årgang 2003

  • 2006: Skoda Fabia, årgang 2001

Læs mere om kåringen her.