Der har i mange år været en forestilling om, at den danske bilpark er meget gammel - sammenlignet med eksempelvis andre europæiske lande. Men det har faktisk ikke noget på sig, for det gennemsnitlige køretøj på de danske landeveje er ifølge MotorMagasinet 8,5 år ungt. Og det er bedre end både Tyskland og Sverige.
Kender I ikke en udtalelse som den her, der nærmest er blevet en uofficiel sandhed over årene? "Tyskerne har en meget mere moderne bilpark end os danskere. Og det er det samme i Sverige". Op gennem 1980'erne og 1990'erne var det givetvis også virkeligheden, men med mange års rekordsalg er det ikke længere et faktum, at de danske biler generelt er gamle. Det skriver MotorMagasinet.
Danmark går imod strømmen
Ifølge en rapport fra ACEA (European Automobile Manufacturers Association - en sammenslutning af europæiske distributører) gør årligt alderen på den europæiske bilpark op - og således også i 2019. Her viser tallene, at bilparkens gennemsnitlige alder i Danmark er faldende, hvilket naturligvis hænger sammen med det rekordstore antal nye biler, der er blevet købt herhjemme over de seneste seks-otte år. Den generelle tendens i EU-landene er nemlig den helt modsatte - at gennemsnitsalderen er stigende.
Hertugdømmet på suveræn førsteplads
Den danske bilpark anno 2019 er på 8,5 år, og dermed indtager Danmark en femteplads på listen, som toppes af Luxembourg. Hertugdømmet er - med en gennemsnitsalder på 6,4 - ganske suverænt i spidsen for Storbritannien, der ligger på 8 år. Store bilnationer som Frankrig, Tyskland og Italien ligger midt i feltet med placeringer som henholdsvis 6, 8 og 12. Du kan se den samlede liste herunder.
Så gamle er bilerne i EU-landene:
1. Luxembourg 6,4
2. Storbritannien 8,0
3. Østrig 8,2
4. Irland 8,4
5. Danmark 8,5
6. Frankrig 9,0
6. Belgien 9,0
8. Tyskland 9,5
9. Sverige 9,6
10. Slovenien 10,1
11. Holland 11,0
12. Italien 12,0
13. Finland 12,1
14. Spanien 12,4
15. Kroatien 12,6
16. Portugal 12,9
17. Poland 13,9
17. Slovakiet 13,9
17. Letland 13,9
20, Ungarn 14,2
21. Tjekkiet 14,8
22. Grækenland 15,7
23. Rumænien 16,3
24. Litauen 16,9
Kilder: MotorMagasinet og ACEA