Dansk kørekort

Ordet i sig selv – ”kørekort” – smager jo lidt af et carte blanche til at sætte sig bag rattet og bare suse derudaf. Den ultimative frihed – bare det har hjul og kan køre. Sådan er det bare ikke helt, og hvert år er der adskillige danskere – unge som gamle – der falder i den fælde, at de kører i et køretøj eller et vogntog, som de faktisk slet ikke må køre i, fordi det ikke er dækket af deres kørekort.

 

Kørekort er inddelt i kategorier

Kørekort er inddelt i kategorier efter køretøjernes størrelse og egenskaber og herunder er der en række underkategorier. Vi gennemgår alle kategorierne nedenfor.

I denne kategori gennemgår vi rammerne for Kørekort B, som er det kørekort, der giver adgang til at køre ”almindelig bil” – det vil sige op til 3500 kilo og maksimalt 9 personer.

 

Hvad må du køre med Kørekort B?

  • Personbil med op til 9 pladser, inklusiv føreren og en samlet totalvægt på maksimalt 3.500 kg.
  • Varebil – så længe totalvægten (det vil sige inklusive last) ikke overstiger 3.500 kg.
  • Personbil (eller varebil) med anhænger. Anhængerens totalvægt må ikke overstige 750 kg.
  • Personbil (eller varebil) med anhænger med en tilladt totalvægt på over 750 kg, sålænge vogntogets (bil + anhænger + læs) samlede tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg.
  • Trehjulet motorcykel og kabinescooter
  • Traktor (Kørekort TM – Traktor og motorredskab)
  • Knallert 45 (Kørekort AM – Stor knallert)

 

Hvor stor en trailer må jeg køre med almindeligt kørekort?

Et kørekort B giver mulighed for en koblingsvægt på 750 kilo. Du må altså spænde maksimalt 750 kilo efter bilen, dækkende over trailerens egenvægt plus læs. Det er dog ikke alle biler, der må trække 750 kilo. Det er typisk biler i micro-klassen, så hvis du ejer sådan en, skal du først og fremmest rette dig efter bilens tilladte koblingsvægt.

Har du brug for at kunne køre med en totalvægt på mere end 3500 kilo, skal du tage et B+ eller et B/E kørekort. B+ giver mulighed for at køre med en totalvægt på op til 4250 kilo, hvor B/E øger totalvægten helt op til 7000 kilo.

 

Må jeg køre traktor med et bilkørekort

Ja, det må du, hvis du vel at mærke er fyldt 18 år.
Har du taget kørekort som 17 årig, skal du have en erfaren bilist med. Det regel gælder ikke i en traktor. Normalt kan du tage traktor kørekort allerede når du er 16 år, men er du 18 år og har et kørekort B, må du helt automatiske køre traktor på offentlig vej også.

 

Knallert med Kørekort B

Allerede som 16-årig må du tage kørekort til knallert, der maksimalt kan køre 30 kilometer i timen. Når du fylder 18 kan du tage kørekort til knallert, som kan køre op til 45 kilometer i timen. Dette kørekort hedder Kørekort AM.

Når du tager dit kørekort B, dækker dette kørekort også over tilladelsen til at køre på såvel knallert 30 som  knallert 45.