Branchemediet Motor-Magasinet udråber i deres seneste udgave Skorstensgaard som vinder i et veritabelt lokalopgør, der raser i og omkring Skive. Mærkeværkstederne forsøger sig med en skræmmekampagne, som er uden effekt.
I oktober gik ni autoriserede mærkeforhandlere og -værksteder i Skive sammen om at tage kampen op mod Skorstensgaard. Med annoncer og målrettet markedsføring, der advarer bilejerne om at bruge andre værksteder end mærkeværkstederne, har de forskellige forhandlere i Skive forsøgt at sværte Skorstensgaard til. Men det er ikke rigtig lykkedes - for det går over stok og sten i vores afdeling i Skive.
Kampagne har givet bagslag
Motor-Magasinets journalist har gravet i sagen, og har også opdaget, at Skorstensgaard har fat i den lange ende.Branchemediet har netop bragt en stor omtale af, hvordan "Skorstensgaard tredobler omsætning trods modstand fra mærkeværksteder". I artiklen - der kan læses via dette link (bag betalingsmur) - skriver journalisten blandt andet, at mærkeværkstedernes kampagne ser ud til at have givet bagslag.
Priserne er blevet sat ned
Artiklen kan kun læses som en understregning af, at Skorstensgaard-kæden for det første er faldet rigtig godt til i Skive, hvor matriklen deles med Martin Lønborg, som fortsat driver Motorgaarden, hvor der forhandles nyere brugte biler.Omtalen giver også et klart billede af, at de store autoriserede mærkeforhandlere ser Skorstensgaards indtog i byen som en trussel - og at de derfor føler sig nødsaget til at lave målrettet markedsføring mod værkstedskæden.