I adskillige årtier har bilister i Danmark - og for den sags skyld i udlandet - været vant til, at benzinstanderne enten leverede 92, 95 eller 98 oktan. Siden er 100 oktan kommet til, alt imens 92 oktan er udfaset de fleste steder.
Nu skal vi vænne os til nye "benzin-titler", idet 95 oktan fremadrettet hedder E10. Gamle bilmodeller kan dog blive udfordret.
Siden årsskiftet fra 2019 til 2020 har den storsælgende benzintype 95 oktan heddet E10. Navneændringen er ikke slået igennem endnu, men på sigt er det meningen, at 95 oktan skifter navn til E10, alt imens oktan 98 eller mere hedder E5.
Ændringen er en konsekvens af, at EU har besluttet, at der som minimum skal være 10 procent vedvarende energi i transporten i 2020. I Danmark bliver det krav opfyldt af, at andelen af bioethanol i benzinen stiger til (mindst) 10 procent - deraf navnet E10.
Langt de fleste biler kan klare mosten
Langt de fleste benzindrevne biler, som kører rundt på det danske vejnet, vil ikke opleve udfordringer med det nye benzin, idet de er godkendt til E10.
Der er udarbejdet en liste over samtlige bilmærker og -modeller, som kan ses her - men helt overordnet skal det her understreges, at biler fra 2011 og frem er godkendt til E10. Kører du eksempelvis Audi A3 eller A4, Fiat Punto, Mercedes-Benz C-klasse, Renault Laguna eller Toyota Avensis, så er der en række undtagelser. Men de fremgår også af listen. Og bare for god ordens skyld - hvis man kører i en dieseldrevet bil, så har denne artikel - og de ændre brændstoftyper - slet ingen relevans. Diesel er fortsat bare diesel.
Gammel benzin kan fortsat tankes
I runde tal forventer brancheorganisationerne, at cirka fem procent af samtlige benzinbiler på sigt ikke kan tåle at køre med den nye benzin. Det skal i den forbindelse understreges, at benzinmotorer, der "kun" er godkendt til E5, ikke vil bryde sammen omgående. I stedet vil konsekvenserne først vise sig efter noget tid, i kraft af slitage af komponenter. Det er naturligvis noget, som autobranchens parter forventer, at forhandlerne oplyser sine kunder om.
Der vil fortsat være mulighed for at tanke den "gamle" benzin - altså E5 - på en lang række servicestationer og benzinanlæg over hele landet. Er man i tvivl, kan man med fordel kontakte sit lokale benzinselskab.
Kontakt dit lokale Skorstensgaard-værksted
Og er du nu i gang med at overveje, hvor vidt din benzinbil kan klare kørsel med den nye benzin, så er du altid velkommen til at kontakte dit lokale Skorstensgaard-værksted - du finder de forskellige lokationer her.
Biobrændstof er i øvrigt det samme som bioethanol. Det består af sprit eller alkohol, der er produceret udelukkende med det formål at blive brugt som brændstof. Alkoholen - eller brændstoffet - fremstilles på stort set samme måde, som når man fremstiller snaps - men det betyder altså ikke, at det er en god idé at smage på det. Under processen sker der en forgæring af sukkerstofferne.
Fra 2 til 10 procent på 15 år
Det er klart nemmest at fremstille ethanol ud fra sukkerarter, som er såkaldt letomsættelige. Det er de plantedele, som man normalt også vil kunne spise, altså eksempelvis majs eller sojabønner. Bioethanol, der er lavet af 'spiselige' plantedele, kaldes førstegenerations bioethanol. I 2005 skullle andelen af bioethanol udgøre 2 procent af brændstoffet inden for transportsektoren - et krav, der i 2010 blev flyttet, så der fra det tidspunkt blev tilsat 5 procent bioethanol (E5).
Fra og med 1. januar 2020 har dette krav altså være på 10 procent bioethanol - også kaldet E10.
Produktionsprocessen beskrevet helt ned i detaljen
Hvis man har ønsker at grave endnu dybere ned i skabelsesprocessen omkring bioethanol, så kan man med fordel klikke sig ind på Experimentariums side, hvor der i dén grad bliver gået i detaljer.
Man kan godt fremstille bioethanol af de plantedele, som ikke er spiselige – altså planteaffald eller halm. Denne bioethanol kaldes 2. generations bioethanol. Dette er dog en proces, der endnu ikke er særlig effektiv rent omkostningsmæssigt. Af samme grund er det ganske begrænset, hvor meget 2. generations bioethanol, der produceres og bruges i Danmark. Den er desuden ret dyr, hvilket er den primære årsag til, at den stort set ikke anvendes som tilsætning til benzin.
Det er rigtig godt for miljøet
Årsagen til, at man ændrer indholdet i benzinen, handler som sagt om miljøet - og på sigt betyder E10-benzinen da også, at der udledes langt mindre CO2. Ifølge Autobranchen Danmark og Drivkraft Danmark vil en fælles EU-målsætning på området blive nået. - Fordi der nu kommer dobbelt så meget bioethanol i benzinen, vil der også blive udledt mindre CO2. Samlet vil det reducere udledningen af CO2 med cirka 200.000 ton om året at gå fra de nuværende E5 til E10, forklarer Michael Mücke Jensen, der er teknik- og miljøchef hos Drivkraft Danmark.
(Kilder: Autobranchen Danmark, OK, Drivkraft Danmark, Experimentarium med flere)
