Skorstensgaard facade med facadeskilt

Arbejdet med at bygge ud er netop påbegyndt, og når tilbygningen er overstået, har Skorstensgaard i Kolding yderligere 400 m2 plads, som primært kommer til at indeholde administration, marketing og bogholderi, samt administrativt driftspersonale.

 

Udvikling i ekstremt hurtigt tempo

- Da vi flyttede ind på Trianglen 13 tilbage i 2015, mente vi, at vi ville have plads nok til de næste mange år, men vi må jo sige, at med de planer vi har om at udvide Skorstensgaard i hele Danmark, og som vi er rigtig godt i gang med, så er det allerede nu nødvendigt at give vores administration mere plads, fortæller CEO Anders Skorstensgaard om baggrunden for udvidelsen, der kommer mindre end 3 og et halvt år efter indflytningen.

- Med vores planer om at vækste med 7-10 nye afdelinger hvert år er vi også nødt til at geare administrationen til dette, udtaler COO Martin Skorstensgaard og fortsætter: ”Det seneste år har vi vækstet driftsadministrationen og ledelsen med udnævnelser af bl.a. en kædechef og en driftschef, og derfor er det nødvendigt med mere kontorplads.

 

Klar til indflytning i foråret 2019

Med udvidelsen samler Skorstensgaard administrativt og driftsadministrativt personale på hovedkontoret i Kolding, og vi er klar til at åbne endnu flere afdelinger rundt om i Danmark i 2019 og fortsat give alle kunder en fantastisk værkstedsoplevelse til den helt rigtige pris.

Samtidig styrker vi de interne linjer og derigennem også relationerne til vores leverandører og samarbejdspartnere. Bygherre på dette projekt er Poul Rasmussen/PR Halentreprise, og udbygningen af vores hovedkontor forventes at stå færdigt i foråret 2019.