autocamper kører på vej

KLUMME: Lige fra jeg var ganske ung, har det der med at indtage et køretøj, og så ellers bare rive flere måneder ud af kalenderen og drage ud i verden, stået som noget nær den ultimative drøm.

Det kunne også være på en sejlbåd – men al den stund, at jeg aldrig har været særligt sødygtig, så vil alle parter givetvis være bedst tjent med, at jeg bliver på landjorden. Men det med at sælge alt sit indbo, afhænde huset og så investere i en autocamper, det har altid forekommet mig som det helt oplagte.

Selvfølgelig ikke så længe, at der er hjemmeboende børn og andre forpligtigelser, som man naturligvis skal efterkomme. Men måske om ti år. 
Eller måske på et tidspunkt, hvor der er så meget opsparet guld og goodwill på kistebunden, at arbejdspladsen kan klare sig selv i en tre-fire-fem måneder.

 

Drømmen om Corleone

Så ville jeg indtage en autocamper – tjekke mit livs lys ind på passagersædet, og så drage mod syd. Og måske mod nord. Og mod vest. Og øst skal selvfølgelig også med. For destinationer er der nok af. Jeg har aldrig været på Sicilien, men har drømt om det lige siden, jeg lærte at stave til Vito Corleone, Tom Hagen og Al Neri - I ved, Godfather-trilogien, der oprindeligt tager udgangspunkt i en bog af italienske Mario Puzo.

 

Lidt magelig må man gerne være

Jeg ville trille derned i den her autocamper, som selvfølgelig skulle rumme alskens herligheder udi udstyr. Man er vel blevet magelig med årene. Og jeg ville også gerne til Spanien. Måske tage en færgetur via Korsika til Frankrig, og derefter rulle ned på den iberiske halvø. Køre hele vejen op langs den franske kyst og tage bestik af bølgegangen i Atlanterhavet. Sætte fødderne i vandet ud forOmaha Beach, hvor der blev skrevet verdenshistorie i juni 1944.

 

Måske en tur under kanalen

Jeg ville tage via biltoget under La Mache – eller Den Engelske Kanal, om man vil – til Storbritannien, hvor Skotlands højland ville være et must. Og hvis tiden var til det, så kunne sådan en Tour de Europa sagtens inkludere en tur til Nordkap.
Jeg har været der, men det syn gentager man gerne. Og Norge har bare så meget at byde på – ikke mindst i form af Preikestolen, Atlanterhavsvejen og Hardangervidderne. Og… Nå. Drømmene har man jo heldigvis lov at ha’…
--
Bemærk: Klummen er udtryk for skribentens holdning.