Kileremmen i din bil er den rem, der får ventilatoren i motoren til at køre rundt. Hvis din kilerem går i stykker, vil den ikke kunne drive ventilatoren og bilens køler risikerer dermed at overophede.
Denne artikel giver dig et overblik over de typiske problemer med kilerem i bilen, og hvordan du opdager dem, inden der er for sent.
Ordet ”Kilerem” er snart forældet
Ordet kilerem bruges stadig oftest, når vi taler om remmen, der driver ventilatoren. Du vil dog også høre denne rem omtalt som ventilatorremmen. Teknisk set er ordet kilerem snart forældet, da den type rem, der driver ventilatoren ikke længere er en kilerem. Kileremmens særkende er de ”kiler”, der går ind mellem delene for at få at. På nyere biler anvendes tandremme, der – som navnet antyder – har ”tænder” der er kraftigere end de oprindelige ”kiler”.
Forstå din kilerem og undgå skader
Min kilerem hyler
Hvis du oplever, at din kilerem hyler, er det typisk fordi remmen ikke sidder rigtigt på remskiverne. Enten skrider den på skiven eller den sidder ikke ordentligt fast.
Åben kølerhjelmen og tjek remmen. Brug ”tommelfingerreglen” til at vurdere problemet.
Tryk på remmen med tommelfingeren. Hvis du kan trykke remmen cirka en centimeter, sidder remmen som den skal. Så er løsningen på problemet at give remmen smørelse i form af en kileremsspray.
Remmen må hverken sidde for stramt eller for løst. Hvis den giver sig mere end en centimeter når du trykker på den, sidder den for løst, og det er nødvendigt at stramme den. Hvis den ikke kan give sig en centimeter, så sidder den for stramt.
Min kilerem piver
Nu er det altid et spørgsmål om ørerne der hører at vurdere, om der er tale om hylen eller piven. Lyde fra kileremmen og området omkring den, inkluderer dog ganske rigtigt en pivende lyd, der ar lavere end den helt karakteristiske ”kileremshylen”.
Hvis du oplever, at din kilerem piver, så start med at gennemgå løsningsforslagene, som vi har nævnt ovenfor. Hvis kileremmen sidder som den skal og ikke er slidt, så tjek ventilatoren og generatoren. Det er nemlig ikke sikkert at det er selve remmen den er gal med, men remhjulet eller et leje.
Min kilerem larmer
En kilerem vil oftest hyle eller pive. Oplever du lyde, der bedre kan kategoriseres som raslen, banken eller bare larm, der hvor kileremmen normalt ville hyle eller pive, altså når du starter bilen eller accellererer, så skal du være ekstra på vagt. Hvis du er heldig er det løse remskiver, men det kan også være noget mere alvorligt.
Kileremmen drives af bilens knastaksel, som også driver bilens generator. I maskineriet omkring knastakslen sidder en lang række vitale komponenter for bilen. Så oplever du larm, er der en ret stor risiko for, at det ikke er kileremmen, den er gal med, men nogle af de andre dele, der også er tæt knyttet til knastakslen, for eksempel ventiler og stempler.
Min kilerem er sprunget
AV! Hvis det er tilfældet, ville det have været rart, hvis du havde læst artiklen her før, og haft chancen for at opdage symptomerne i tide. Èn ting er at reparere eller udskifte en kilerem, men er din kilerem sprunget, er der en reel risiko, for at den har gjort skade inde i bilen.
Er kileremmen først sprunget, kan bilen – teknisk set – godt køre lidt endnu. Men lad være.
Når kileremmen ikke fungerer, er der ikke noget til at drive bilens køler. Du risikerer ikke alene at motoren brænder varm. Er du rigtigt uheldig, kan der opstå brand i motoren. Du er dog ikke i tvivl om, at du skal stoppe bilen, hvis først kileremmen springer, så risikoen for, at du kører videre og gør mere alvorlige skader på bilen afhænger mest af dig.
Hjælper en kileremsspray?
Det kommer naturligvis an på hvilke problemer med kileremmen du oplever. Hvis kileremmen er sprunget, så nej. Hvis kileremmen er slidt, så er en udskiftning af remmen nok klogere, end at forsøge at fikse det med en spray, men det kan være en kortsigtet, midlertidig løsning. Kileremsspray plejer gummiet i remmen, og reducerer og forebygger remslip, altså at remmen glider på remhjulet.
Hvis du oplever at din kilerem piver eller hyler, kan du give remmen en omgang spray som et første forsøg på en løsning af problemet. Hvis det ikke hjælper, så skal der andet end spray til.
Du kan også anvende kileremsspray til at pleje og forlænge levetiden på din kilerem.