Affjedringen i din bil er meget vigtig for sikkerheden. Hvis affjedringen er defekt eller fejlbehæftet kan det få store konsekvenser for både dig og dine medtrafikanter. Her får du forklaringen på hvorfor affjedringen ikke bare er vigtig for komforten og hvad du selv kan gøre for at kontrollere affjedringen.
Bilens affjedring - sådan virker det
Bilens affjedring består at en støddæmper og en fjeder ved hvert hjul. Normalt sidder fjederen rundt om støddæmperen og de to dele sørger i fællesskab for at dæmpe rystelser fra hjulene. Rystelserne kan f.eks. komme fra ujævnheder eller huller i vejen, men også når du drejer skarpt eller bremser hårdt op. Bilens affjedring arbejder primært for din sikkerhed, ved at sørge for dækkene bevarer kontakten med asfalten, selv under vanskelige forhold og hård kørsel. Sekundært giver affjedringen dig komfort i bilen og denne komfort er meget forskellig fra bil til bil, alt efter hårdheden af affjedringen.
Din kørsel påvirker bilens affjedring
Din kørsel påvirker i høj grad bilens affjedring. Det vil også sige at du selv har direkte indflydelse på hvor længe bilens støddæmpere og fjedre holder. Tænker du ikke over huller i vejen, kaster du bilen rundt i svingene med alt for høj fart eller gasser du hårdt op ved lyskryds og bremser hårdt ned? Du tænker nok ikke over det, men det presser din bils affjedring til det yderste, fordi hele systemet arbejder på højtryk for at dækkene kan bevare deres kontakt med asfalten, så bilen ikke kommer ud af kontrol eller slår en kolbøtte rundt i svinget.
Få et tilbud på kontrol af affjedring
Fjedre, hjulophæng og hjul arbejder på højtryk
Uanset om det er fjedre, hjulophæng eller selve hjulene, så arbejder affjedringen konstant for at forhindre huller i vejen, ujævnheder eller krængninger, tager overhånd og bringer bilen ud af kontrol. Derfor er netop bilens affjedring et af de steder bilfabrikkerne arbejder på højtryk for at forbedre og optimere.
Der har de seneste år været stort fokus på dæk, disses tilstand og evner, både fra bilisterne og mediernes side. Men dækkenes egenskaber er mere eller mindre ligegyldige, hvis ikke affjedringen fungerer som den skal. Hvis ikke dækket har konstant og korrekt kontakt med vejbelægningen, så virker egenskaberne nemlig ikke.
Slidte støddæmpere og fjedre - tjek selv
Det er vigtigt at holde øje med tegn på slidte støddæmpere og fjedre, da det betyder at du kan minimere regningen for en evt. reparation betydeligt.
Normalt kontrolleres bilens affjedring ved de større service, men du kan altid bede om en status på affjedringen, hvis bilen alligevel er på værksted. Kan du komme slidtagen i forkøbet er det nemlig langt det billigste. Du kan dog selv lægge mærke til symptomerne:
- Bilen kan pludselig syntes at være skæv eller uens i højden i siderne, når du ser på bilen udefra
- Hvis bilens forende eller bagende hopper op og ned/dykker og stiger, ved bump, opbremsning eller acceleration
- Lækkes der væske fra støddæmperen dette kan du se ved at kigge, evt. lyse med en lygte ind over dækket, er der fedtet ved fjederen, er det bedst at få kontrolleret affjedringen på et værksted
- Høje rasle eller bankelyde fra undervognen, når du f.eks. køre over bump eller ujævnheder
- Slides din bils dæk uens, og får en uens overflade
- Læner bilen sig meget ud af en kurve, mere end den plejer
Oplever du en af ovenstående symptomer, er det på høje tid at besøge et værksted. Hos Skorstensgaard kan vi diagnosticere og udbedre eventuelle problemer med bilens affjedring.
Få mere information om udskiftning og reparation af støddæmpere.
Du kan også altid lave en hurtig kontrol af støddæmperne på følgende måde: Tryk hårdt ned på hjørnet af bilen og slip, lidt som du skubbe bilen ned i det pågældende hjørne. Når du slipper, må bilen ikke hoppe op og ned mere end 1 gang. Gør den det, er affjedringen slidt.
Affjedringen bør skiftes parvis
Bilens fjedre og støddæmpere kontrolleres også ved det periodiske syn og bilen kan blive kasseret hvis ikke synsmanden er tilfreds med tilstanden. Skulle det ske at din bil får konstateret slidt affjedring, så bør du skifte parvis, altså også selv om den ene side ikke er så slidt som den anden. Hvis du ikke skifter i begge sider kan du opleve bilen kører skævt og ikke kan holde ligeudretningen. Du behøver dog ikke skifte i bag, hvis det kun er i forenden affjedringen er slidt.
Pris på udskiftning af støddæmpere kan variere meget fra bilmodel til bilmodel. Men normalt ligger prisen mellem 3.500 og 7.000 kr for et par. Du kan altid få en præcis pris på udskiftning af dine støddæmpere eller fjedre, ved at kontakte værkstedet.
Sænkningssæt og sænkningsfjedre
Ønsker du at få sænket din bil, så er det bilens affjedring man ændrer på. Du kan købe mange forskellig typer af sænkningssæt og sænkningsfjedre. Nogle bilejere vælger sågar en såkaldt gevindundervogn, hvor man forholdsvis nemt kan ændre på bilens højde og affjedringens hårdhed.
Et sænkningssæt er et komplet sæt af fjedre også kaldet sænkningsfjedre, som sænker din bil typisk mellem 40 og 60 mm. Desværre er det sjældent, at der følger støddæmpere med i sådan et sæt og ofte kan bilens normale støddæmpere ikke klare det øgede press, der kommer på dem.
Man kan uden at skulle til syn sænke sin bil med op til 40 mm. Sænker man over 40 mm. skal bilen til syn. Du kan i øvrigt finde alle reglerne for sænkning af din bil på færdselsstyrelsens hjemmeside under vejledning om syn af køretøjer pkt. 18.05 stk. D.
Hvis du vil have sænket bilen, så rådfør dig med fagfolk og få fat i en god kvalitet, således du ikke leger med din og andres sikkerhed. Undervognen på din bil er som skrevet tidligere utrolig vigtig for sikkerheden i din bil.
Monroe, Koni eller H&R støddæmpere
Uanset om du skal have skiftet fjedre, støddæmpere eller begge dele, så er der flere mærker og kvaliteter at vælge imellem. Om du vælger Monroe støddæmpere, Koni, H&R eller et helt andet mærke, så bør fokus være på kvaliteten snarere end prisen. Lad din mekaniker råde dig uanset om det er til sænkning af din bil eller blot udskiftning af fjedre. Alle mærker har deres specielle styrker i forhold til din kørestil.
Book tid til kontrol af affjedring