Opdateret maj 2018. Tror Du også parkerings reglerne er de samme i hele EU? Eller er du bare usikker på hvordan reglerne er i Frankrig, Tyskland eller Italien.Her finder du hjælp til selvhjælp, så din ferie ikke får uventede udgifter i form af P-bøder.
Når man rejser inden for EU er det nemt at forfalde til tanken om at parkeringsreglerne er de samme som i Danmark. Faktum er dog at reglerne langt fra er ens fra land til land, tværtimod kan der være store forskelle. For eksempel er der helt specielle regler på Spaniens ensrettede gader, hvor man på en ulige dato skal parkere i den side af vejen med ulige husnumre og i den side af vejen med lige numre på en lige dato. Samtidig er der zoner i Madrid hvor man kun må parkere i 2 timer.
I Tyskland er den danske p-skive f.eks. ikke gyldig, da man i Tyskland kun bruger halve timer og ikke kvarterer som vi gør i Danmark. P-skiven skal endvidere stilles til den næste påbegyndte time og har man en elektronisk p skive, som ikke kan stilles frem manuelt, så kan man ikke bruge den elektroniske p-skive fra Danmark.
Kan Jeg slet ikke bruge min p skive i udlandet?
Generelt kan man sige at parkeringspladser, hvor man bruger parkeringsskiver, oftest findes i nord- og vesteuropæiske lande.Jo længere syd eller øst på du kommer, jo færre steder kan du bruge din p-skive. Hvis du kan bruge din p skive, så vil der højst sandsynligt være parkeringsskilte der fortæller dig at du skal bruge p-skiven. Parkeringsskiltene kan godt stå langt væk, så uanset hvor du parkerer, så vær sikker på at finde p-skilte med information om hvordan uret stilles.
Hvordan sikrer Jeg mig at min parkeringsskive godkendes i det land jeg er i?
På de fleste tankstationer i de lande der bruger p-skiver, kan man købe en p-skive til det pågældende land. De koster ikke ret meget og kan spare dig for mange penge i bødetakster.
Er der en tommelfingerregel når jeg parkerer i udlandet?
Ja det er der – Vil du være helt sikker på at undgå en p-bøde, når du parkerer i udlandet, så find en betalingsparkering.
Hvad sker der hvis jeg har parkeret ulovligt?
Hvis du har parkeret et sted hvor der er parkering forbudt eller har parkeret uden at betale, kan du i nogle lande risikere at finde din bil med de såkaldte hjulklamper eller du kan være rigtig uheldig at din bil er blevet fjernet. Kommer du i en sådan situation må du have fat i de lokale myndigheder, for at afregne, så du kan få din bil udleveret.
Hvordan finder Jeg nemmest en betalingsparkering?
De fleste GPS-modeller kan vise vej til en betalingsparkering, men er du kommet afsted uden GPS, kan du bruge en af de dertil indrettede App's. Der findes flere app's til dette og de virker generelt fint, men det er lidt forskelligt hvilken app der er bedst egnet til hvilke lande eller byer.
Prøv evt. en af nedenstående app's, som alle kan findes i Google play og i app-store for I-Phones.
Nogle af disse app's har endvidere lokale parkerings regler lagt ind, så det er nemt for dig at finde de lokale regler.
Parkeringspladsen ved supermarkedet er da gratis?
Desværre ikke altid. I de større byer kan du godt opleve at skulle betale for at parkere ved et supermarked, dog er der de fleste steder blot en tidsbegrænsning.
Generelt
Generelt kan man sige at man skal huske:
- at orientere sig på den pågældende parkeringsplads omkring regler og evt. betaling.
- Vær opmærksom på at skiltene kan stå godt gemt og måske et godt stykke væk, så giv ikke op for hurtigt.
- Spørg evt. en lokal beboer om de kan hjælpe med reglerne.
- Og JA, p-bøder udstedt indenfor Europa gælder også for turister og du kan godt blive tvunget til at betale, også efter du er kommet hjem. Så betal nu bøden og spar dig selv for unødig gebyrer.
Bødetakster i udvalgte lande
Land |
Bødetakst for ulovlig parkering i cirkabeløb |
Italien |
Fra 40 € |
Frankrig |
Fra 15 € |
Spanien |
Op til 200 € |
Tyskland |
10 – 70 € |
Østrig |
Fra 20 € |
Norge |
Fra 90 € |
Finland |
20-80 € |
Sverige |
Fra 20 € |
Danmark |
Fra 70 € |
Vi har også samlet 34 tips til din kør selv ferie - dem finder du her
Skorstensgaard ønsker Dig en god tur.
Kilde: ADAC, marts 2016