Mekaniker bruger handsker under corona

Årets omsætning i marts - den første måned med Corona i Danmark - landede på 28 millioner, hvilket er over de budgetterede 27,7 millioner kroner. Samtidig er der endda sat omsætningsrekord på fem af Skorstensgaards værksteder. Den fremadstormende kæde - der har sat en række Corona-tiltag i søen - holder altså omsætningen en lille måned inde i den globale krisetilstand. 

Om det er tiltag som ”Take-Away Mekaniker” og ”Kontaktfri Kundebetjening”, der har sikret en stabil - og nærmest normal - omsætning i Skorstensgaard-kæden, det er endnu for tidligt at konkludere på. Men det ligger fast, at den landsdækkende kæde indtil videre holder omsætningsmæssigt niveau.

- Vi mærkede i begyndelsen et fald på omkring 30 procent, men det har vi indhentet i den sidste del af marts. Helt konkret er marts endt med, at vores omsætning har været helt forrygende og ligger over vores oprindelige budget. Og det er altså meget bedre, end vi havde frygtet, da vi og resten af landet for nogle uger siden blev taget på sengen med den her Corona-udvikling, forklarer administrerende direktør Anders Skorstensgaard.

Senest har selveste Erhvervsstyrelsen valgt at bruge netop Skorstensgaards forskellige tiltag som ”Corona-case” på deres hjemmeside - og det er selvfølgelig et stort klap på skulderen til den tre mand store direktion i Skorstensgaard-koncernen.

 

Har tager situationen meget seriøst

- Som vi også tidligere har meldt ud, så har vi taget situationen meget seriøst fra dag 1, hvor ledelsen samme nat trådte i karakter. Vi uploadede den første interne video kort med information til vores medarbejdere lige omkring midnat, den nat, hvor statsministeren havde holdt det første pressemøde om aftenen, fortæller Martin Skorstensgaard, der er driftsdirektør.

Udadtil har værkstedskæde reageret ved at indføre strenge procedurer for, hvordan biler og kunder skal håndteres forsvarligt, og hvordan personalet skal agere i forhold til at holde afstand til kolleger og leverandører.

- Indadtil har vi strammet budgettet til, og det har vi ikke kunnet gøre, uden at det har kostet nogle stillinger. Vi har skåret alt overflødigt fedt væk, og tilpasset organisationen til at agere i en krisetid. Hvis vi mærker nedgang i omsætningen i april og maj, så er vi klar til at modstå dette. Det er en blanding af kollektiv lønnedgang samt fordeling og hjemsendelse af personale, der er kørt i stilling, så vi er godt forberedt. Men i dag er alle mand på job og ingen er hjemsendt. Hvis vi kører igennem krisen uden skrammer, så får alle medarbejderne naturligvis deres lønreduktion retur i form af en opsparet bonus, garanterer Anders Skorstensgaard.

 

Udfordringer er lig med muligheder

Men når der er udfordringer, er der også nye muligheder. Og den har direktionen tænkt sig at udnytte - ikke mindst når bilsalget svigter på samme måde, som Danmark også oplevede det under finanskrisen.
og den har vi naturligvis tænkt os at udnytte, især når bilsalget svigter som i 2009.

- Nu står vi midt i en ny krise, og der er vel ikke rigtig nogen, der kan sige, hvor slemt det bliver. Derfor er vi nødt til at forberede os på det værste og agere ansvarligt og med rettidig omhu. Samtidig skal vi naturligvis også se lyst på de muligheder, som det giver, og se på, hvor vi vil kunne opnå et betydeligt opsving, pointerer Anders Skorstensgaard.

Han åbnede det første Skorstensgaard-værksted sammen med sin tvillingebror tilbage i 2009 - det skete netop i slipstrømmen på den store finanskrise, der eksploderede i den periode. Brødrene har stor erfaring at trække i forhold til at balancere sikkert gennem en krisetid. Lige siden etableringen har Skorstensgaard-kæden stort set udelukkende oplevet vækst og fremgang.

 

Omsætningsrekord i flere afdelinger

Lige nu tyder meget på, at Corona-krisen ikke bliver helt så alvorlig for Skorstensgaard-kæden, som man har frygtet - og som den allerede er blevet for andre brancher og virksomheder.

- Det er vigtigt for mig at slå fast med syvtommersøm, at det her er situationen, som den ser ud lige nu. Vi har haft en omsætning på cirka 28 millioner kroner i marts, og det er altså mere end tilfredsstillende og over vores budget. Der er en lille håndfuld afdelinger, som ligger lidt under budget, men så er der til gengæld fem andre af vores værksteder, der har sat omsætningsrekord i marts. Så det er meget flot, konstaterer Martin Skorstensgaard. Direktionen forventer og håber på, at kæden kan køre igennem Corona-krisen uden markant nedgang i omsætningen.

- Alle mand har smidt, hvad de havde i hænderne, og er så gået til opgaven med oprejst pande. Jeg er ikke i tvivl om, at de mange forskellige tiltag har været med til at skubbe flere kunder ind på værkstederne, siger Michael Lauesen, der som kædedirektør udgør det tredje ben i direktionen.

Se Erhvervsstyrelsens omtale/anbefaling af Skorstensgaard her.
Find meget mere Corona-information - og læs om værkstedskædens mange tiltag - på Skorstensgaards særlige Corona-website.