Alle nyere biler i dag, som kører på konventionelt brændstof, har en turbolader. En turbolader komprimerer luft og gør det dermed muligt at tilføre forbrændingsmotoren en større mængde luft. Den komprimerede luft får forbrændingsmotoren til at yde mere.
Vigtigt at holde turboen serviceret
Turboladeren er designet til at have samme levetid som motoren, hvis den tjekkes regelmæssigt. Det sker ved bilens serviceeftersyn. De fleste turboproblemer opstår på biler, der ikke har fået den nødvendige løbende service. Der kan dog – som ved alle andre dele af bilen – opstå problemer med turboen på trods af, at serviceeftersyn er fulgt til punkt og prikke. Typisk giver en defekt turbo symptomer, som du hurtigt vil bemærke.
5 tegn på at turboen er ødelagt
- Manglende trækkraft
- Hvinelyde fra bilen ved accelleration
- Øget olieforbrug
- Blå os fra udstødningen
Oplever du en eller flere af disse symptomer på slidt turbo, bør du køre omkring dit værksted for at for det tjekket. Jo før du får gjort noget ved det, jo bedre.
Hvordan lyder en defekt turbo?
Et af flere symptomer på slidt turbo er en hvinelyd fra bilen. Tit forbindes hvinelyde med kileremmen eller starteren, men det kan også skyldes en defekt turbo. Er din turbolader defekt vil du ofte høre en hyletone eller fløjten, når du slipper speederen hurtigt. Vær særligt opmærksom, hvis du har en 1,6 liter dieselmotor. Alle biler kan få turbo problemer.
Visse motorer er særligt udfordrede
Undersøgelser har dog vist, at særligt 1,6 liter dieselmotorer har en øget risiko for en defekt turbo, fordi motoren er konstrueret således, at filtre i motoren stopper til over tid. Når bilen får skiftet olie og er til service, bliver filtre renset, så ophobet skidt og slam fjernes. I denne type dieselmotor kan man ikke komme til filtrene, der derfor stopper til. Når filtrene stopper til, bliver motoren ikke smurt korrekt, og med tiden stopper turboladeren til, hvorefter den brænder sammen. Dette sker typisk over et længere stykke tid, så bilejere har stået med en stor regning efter at bilens garanti er udløbet.
Sådan undgår du turbo problemer:
Pas godt på turbinehjulet. Turbinehjulet kan køre med mere end 900.000 omdrejninger i minuttet. Der skal ikke meget til at ødelægge hjulet, hvis der suges fremmedlegemer ind. Der kan ligge små fragmenter fra motoren, som suges ind i turboen og slår den i stykker.
Det kan du undgå ved at:
- Sikre at luftslanger er rene og i god stand.
- Brug altid nye pakninger
- Tjek luftfilterkassen for løse genstande.
Ordentlig olie er simpelthen et must
Anvend den bedste olie og tjek standen jævnligt. Din bil har bedst af olie af god kvalitet, og det er vigtigt, at du altid sikrer, at din bil har tilstrækkeligt med olie.
Lav oliestand er en stor synder i forhold til turboproblemer, så tjek oliestanden jævnligt. Samtidig kan et øget olieforbrug også være symptom på en defekt turbo, så ved at tjekke din bils olie ofte, gør du dig selv en stor tjeneste.
- Overhold intervallerne for olieskift
- Skift også oliefilter
- Tjek olietrykket
Vær opmærksom efter langvarig kørsel på motorvej
Har du kørt et langt stræk med høj fart på motorvejen bliver motoren varm. En benzinmotor kan blive op til 1000 grader varm. Derfor er det vigtigt, at bilens motor får mulighed for at køle ned efter langvarig kørsel på motorvejen. Kør en god strækning med almindelig fart, inden du stiller bilen fra dig. I det øjeblik bilen standses, stoppes afkølingen, og er bilens motor for varm, kan det reducere turboens levetid markant.
Giv turboen en chance for at varme op
Kan du lide fart og hurtige accelerationer, slider du ekstra på din turbolader. Lige som den har brug for at køle ned, har den også brug for at varme op, inden du accelererer fuldt ud. Så lad være med at træde speederen i bund fra første øjeblik, hvis du ønsker at din turbolader skal holde lige så længe som resten af motoren.
En defekt turbo kan blive dyrt
Har du overset symptomerne på en defekt turbo og ender den med at bryde helt sammen, kan det i nogle tilfælde betyde, at du skal have en helt ny motor. Så har du mistanke om, at der kan være noget galt med turboen, for eksempel hvis du oplever nogle af de symptomer, vi har listet ovenfor, så lad dit værksted kigge på din motor. Benyt lejligheden til at få tjekket op på oliefilter, slanger og luftfilter, så du hele tiden sikrer dig, at din bil er i den bedst mulige stand.