13. januar 2025
Flere krav, justerede afgifter og nye muligheder. 2025 byder på forandringer for danske bilister. Få det fulde overblik og bliv klædt på til året på vejene.
Hvert nyt år bringer nye regler og afgifter for danske bilejere, og 2025 er ingen undtagelse. Fra nulemissionszoner og strengere krav til vinterdæk til stigninger i brændstofafgifter og ændringer i betalingspriser på Storebæltsbroen – der er meget at holde styr på. Samtidig bliver der skabt nye muligheder fx med lettere adgang til hospitaler gennem miljøzoner. Denne artikel giver dig et samlet overblik over de vigtigste ændringer og deres konsekvenser for dig som bilist.
Miljøet i centrum: Nulemissionszoner og krav om egnede vinterdæk
Nulemissionszoner – en grøn fremtid for byerne
Forestil dig en travl bymidte med renere luft, mindre støj og flere mennesker, der bevæger sig til fods eller på cykel. Dette er visionen bag de nulemissionszoner, der fra 1. januar 2025 kan etableres i danske byer. Kun el- og brintbiler må køre i disse zoner, mens andre biler skal parkeres uden for området. Det er dog vigtigt at bemærke, at disse zoner kun kan indføres i mindre, afgrænsede områder, og at beboere i zonerne samt personer med handicapkort forventes undtaget af kravene, hvis de har boet i området inden zonen indføres.
Kommunernes mulighed for selv at afgøre, om zonerne skal indføres, betyder, at bilister må være opmærksomme på lokale beslutninger. Det handler om at skabe grønnere byrum, men for mange bilister kan det også betyde nye udfordringer i forhold til parkering og transport.
Nye krav til vinterkørsel
Vintrene i Danmark kan være uforudsigelige, og sneen kan pludselig dække vejene. For at forbedre sikkerheden vil regeringen indføre krav om, at alle biler skal være udstyret med egnede dæk under vinterlige vejrforhold. Egnede dæk betyder ikke nødvendigvis traditionelle vinterdæk, men dækkene skal opfylde bestemte specifikationer for at være lovlige. Helt lavpraktisk betyder det, at man ikke må køre med sommerdæk på vinterglatte veje med sne og sjap.
Bøden, der bliver uddelt af politiet, kan blive på 1000 kr. pr. dæk, dvs. 4000 kr. for at køre med uegnede dæk på alle fire hjul.
For lastbiler, busser og varebiler vil man stramme reglerne yderligere udover at køre med egnede dæk på vintervejene, da kravet til minimumsmønsterdybde hæves fra 1 mm til 1,6 mm. Dette skal sikre bedre vejgreb og reducere risikoen for alvorlige ulykker.
Man forventer lovkravet trædes i kraft 1. juli 2025.
Kørekort og sikkerhed: Lempelser og skærpede regler
Slut med 3-års reglen for kørekortfornyelse
Reglen om, at kørekort skal fornyes inden for tre år efter udløb for at undgå en kontrollerende køreprøve, er nu afskaffet. Det betyder, at hvis du har et kørekort udstedt før 19. januar 2013, skal du først forny det, når du fylder 70 år. For nyere kørekort skal de blot fornyes hvert 15. år ved en tur til borgerservice.
Denne ændring skaber større fleksibilitet for bilister, der slipper for unødig stress over at miste deres kørekort, hvis de ikke fornyer det i tide. For mange vil det betyde mindre bureaukrati og enklere administration.
Promillegrænse og ledsagerordning for unge bilister
Regeringen vil både stramme og løsne lovgivningen til de unge bilister – ændringerne er endnu ikke trådt i kraft, men regner med, at det kunne ske allerede i sommeren 2025. De skærpede krav til unge bilister inkluderer en promillegrænse på 0,2 de første tre år efter erhvervelse af kørekort. Dette skal reducere risikoen for ulykker blandt nye bilister. Samtidig får 17-årige nu lov til at køre alene i dagslys uden ledsager, mens der fortsat kræves ledsager om natten.
Disse mulige ændringer reflekterer en balance mellem at give unge større frihed og sikre højere trafiksikkerhed. Dog viser beregninger fra Vejdirektoratet, at ulykker med unge bilister kan stige som følge af de lempede regler.
Afgifter og takster: Øgede udgifter og justerede priser
Højere afgifter på brændstof
Brændstofafgifterne stiger markant i 2025, især for diesel. Dieselpriser vil stige med 1,05 kr. pr. liter, hvilket kan medføre årlige merudgifter for dem, der kører langt. For benzinbiler stiger afgiften mere moderat med 23 øre pr. liter, svarende til ca. 293 kr. om året for en gennemsnitlig bilist.
Priserne på diesel er udregnet efter, at bilen kan køre 18 km/l samt kørsel over 15.000 km om året. Kører man 10.000 km og under i en dieselbil, vil man kunne spare lidt penge. Benzinen er udregnet efter, at man kører 20.000 km om året på 16 km/l.
Disse prisstigninger er en del af en grøn omstilling, der skal tilskynde bilister til at vælge mere miljøvenlige transportmuligheder. For mange vil det dog være en udfordring at absorbere de øgede udgifter i husholdningsbudgettet.
Storebæltsbroen: Nye priser for kontant- og rabatordninger
Synes du også, at det er lige lovligt dyrt at krydse broen mellem Sjælland og Jylland? Så er der gode nyheder, hvis du ikke har en betalingsordning. Kontantprisen for at krydse Storebæltsbroen reduceres nemlig fra 275 kr. til 230 kr., mens prisen for BroBizz- og nummerpladebetaling stiger med 5 kr. Denne justering er nødvendig for at opfylde EU-regler, der dikterer, at prisforskellen mellem kontant- og rabatbetaling ikke må overstige 13 %.
For pendlere betyder det mindre besparelse ved brug af rabatordninger, men for nogle kan kontantbetalingen nu blive en mere attraktiv løsning.
Praktiske tiltag: Lettere adgang til behandling og grønne blink
Adgang til hospitaler gennem miljøzoner
Forestil dig, at du har akut brug for at komme til hospitalet, men din bil ikke opfylder kravene i en miljøzone. For at undgå denne problematik arbejdes der nu på regler, der undtager bilister fra miljøzonebøder i akutte situationer. Dette tiltag skal sikre, at ingen forhindres i at modtage akut behandling på grund af logistiske udfordringer.
Grønne blink til hjerteløbere
Forestil dig en situation, hvor et menneske har brug for akut hjælp, og minutter kan betyde forskellen mellem liv og død. Her træder frivillige hjerteløbere og livreddere ind som en afgørende livline, og deres indsats redder liv. Derfor overvejer politikerne nu at indføre de såkaldte grønne blink.
De grønne blink skal ikke give frivillige hjerteløberne og reddere fortrinsret i trafikken, som vi kender det fra blå blink. I stedet er idéen, at blinkene skal signalere til andre trafikanter, at her kører en frivillig, der er på vej for at hjælpe en person i nød. Tanken er at skabe opmærksomhed og respekt – en ekstra hensyntagen fra alle på vejene. Det er dog vigtigt at understrege, at kommer de grønne blink på vejene, skal man som bilist fortsætte sin normale kørsel, da de grønne blink skal overholde de gældende færdselsregler.
Det vides ikke, hvornår eller hvis det bliver taget i brug.
Hvad betyder det for dig som bilist?
De nye regler og afgifter i 2025 bringer både udfordringer og muligheder for danske bilister. På den ene side står vi over for strengere krav og højere udgifter, men på den anden side byder de kommende ændringer også på forbedringer for miljøet. Som bilist er det vigtigt at være opmærksom på de nye krav og tilpasse sig, uanset om det handler om at udskifte dækkene, overveje en mere miljøvenlig bil eller planlægge for de ændrede takster på Storebæltsbroen.
