Vinterhjul udskiftes billigt og professionelt

Pris 449,-

Mange tror at vinterhjul kun er nødvendigt, når der er sne, men det er desværre ikke tilfældet. Vinterdæk og sommerdæk er lavet i forskellig gummiblandinger, for bedst muligt at kunne gribe fat i underlaget ved specifikke temperaturer. Et sommerdæk bliver for hårdt til at skabe et godt vejgreb, når temperaturen kommer under ca. 7° C. 

Vi foretager hjulskifte for KUN 449,- (ekskl. afbalancering)

Montering af vinterdæk på fælge

Skal du have nye dæk på dine fælge eller måske både nye fælge og dæk, så klarer vi selvfølgelig også monteringen af vinterdæk på fælge - billigt og professionelt. 

Afbalancering

Afbalancering af vinterhjul ved udskiftning

Ryster rattet i bilen ved bestemte hastigheder? Så kan det være en god idé at få dine vinterhjul afbalanceret.

Et hjul der er ude af balance, kan give rystelser, der er ubehagelige især ved hastigheder over 80 km/t, men samtidig kan det slide unødigt på øvrige dele i bilens undervogn og på hjulophænget.

Sliddet på dækket kan også øges, da det ikke har den korrekte kontakt med overfladen. Dette slid nedsætter sikkerheden, hvilket især kommer til udtryk i tilfælde af f.eks. en nødopbremsning eller udskridning. Det er heldigvis sjældent, at det er nødvendigt at afbalancere hjulene, men får du sat nye dæk på dine fælge, er det en rigtig god idé at afbalancere hjulet.

Afbalanceringen foregår ved at små lodder sættes på fælgen på nøje udmålte placeringer. Et sådan lod kan af og til falde af, hvorfor det kan være nødvendigt med en ny afbalancering.

Regler

Er dine vinterdæk i orden?

Når den generelle dagtemperatur kommer under 7° C i gennemsnit, anbefaler Skorstensgaard at skifte fra sommerhjul til vinterhjul. Inden du skifter, er det vigtigt at kontrollere dine vinterdæks tilstand.

Mønstret skal helst være dybere end 4 mm. og meget gerne dybere, og der må selvfølgelig ikke sidde skruer eller andet i dækkene. Er det tid til nye dæk, rådgiver vi naturligvis gerne om, hvilke dæk der passer til dit kørselsbehov.

Lovgivning omkring vinterdæk

I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk, men skal du til Sverige eller Tyskland, er det lovpligtigt at have vinterdæk på bilen, også selvom det kun er et smut ned over grænsen.

Kravet til mønsterdybde er i alle tilfælde minimum 3 mm, Skorstensgaard anbefaler minimum 4 mm, da mønsterdybden har en afgørende betydning for dækkets evne til at sikre vejgrebet. Vær i øvrigt opmærksom på at der kan være forskellige krav til vinterdækket, og i flere lande skal der være et “m+s” eller snefnugsymbol på dækket, for at være accepteret som vinterdæk.

Lær dækkets symboler og tekst at kende her

Har du brug for råd og vejledning, står vores værkfører altid klar til at hjælpe med at finde det rigtige dæk til dit behov.

*Der ydes ikke prisgaranti på dæk, fælge, montering og udskiftning af hjul.

Generelt

Vinterdæk til vinterkørsel

Temperaturen spiller som nævnt en afgørende rolle for, hvilket dæk du skal vælge. Derfor anbefales det at køre på vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren.
Det er der en rigtig god grund til, og den skal findes i gummiblandingen, som dækket er lavet af.

Gummiet i et vinterdæk har en højere andel af naturgummi og silika end sommerdækket. Det betyder at gummiet er blødere, også når det er rigtig koldt, og derfor griber bedre fast i kørebanen. Der er ligeledes flere lameller i vinterdækket og færre, men større, åbne kanaler. Det øger vejgrebet i eksempelvis sne og vådt føre.

Hvad så når vinteren lader vente på sig?

Jo, man kan sige, at selv om vinterdæk har en længere bremselængde på tør vej, end sommerdæk, så gør vinterdækkets bløde gummi, at det har optimale køre- og sikkerheds egenskaber, når det er koldt. Det vil med andre ord sige, at vinterdækket stadig er det fornuftige valg, når temperaturen kommer under de førnævnte 7° C, for her ophører sommerdækkets optimale egenskaber, simpelthen på grund af den hårdere gummiblanding.

Så selv om der ikke ligger is og sne, så anbefaler Skorstensgaard at skifte til vinterdæk om vinteren. Det er heller ikke så tit, at der om vinteren er helt tørre veje i det danske vejr. Ofte er de fugtige eller våde, hvilket gør at vinterdækket også her har sin berettigelse.