Der er mange ting, der skal planlægges og gøres klar inden kør selv-ferien i Europa. Derfor giver vi dig en hjælpende hånd, da vi har samlet en praktisk huskeliste til både dig og din bil. Men du får lidt mere end en huskeliste. Vi har nemlig også samlet værdifulde tips, hvad du skal være opmærksom på, hvis du kører i andre lande i Europa.
Pakkeliste til kør selv ferie
- Gyldigt pas: I god til inden ferien skal du tage et kig i familiens pas for at sikre, at alle pas er gyldige. Det er træls at stå i sidste øjeblik og opdage, at de er udløbet.
- Bilens papirer: Såsom original registreringsattest, miljømærkater, motorvejsmærkater osv. – skal altid være i orden. Når du tager på bilferie og kører lange strækninger i andre lande, er der en øget risiko for, at du får brug for at skulle fremvise papirerne. Sørg derfor for, at du inden ferien har gennemgået bilens papirer og sikret, at alt er, som det skal være.
- Det Røde Kort: Til vejhjælp i Europa. Hvis din bil er kaskoforsikret, er du automatisk berettiget til vejhjælp i Europa med Det Røde Kort.
- Det blå og gule sygesikringsbevis: Det blå er dit EU-sygesikringsbevis, der sikrer, at du kan få den nødvendige behandling på samme vilkår som borgere i de andre EU-lande. Det er dog også vigtigt, at du naturligvis har det gule med. Bruger du normalt digitale udgaver – så medbring også kortene i plastikversioner, da de digitale udgaver ikke altid godkendes i andre lande.
- Kørekort: Skal naturligvis altid medbringes. Her skal plastikversionen også medbringes ligesom ved sygesikringsbeviserne.
- Fysiske kontanter: I Danmark er vi rigtig gode til digitale penge, men det er ikke alle lande i Europa, der er lige gode til det. Derfor er det altid en god idé at have nogle euro med i pungen – bare for en sikkerhedsskyld. Det kan være, at du skal bruge 50 eurocent for at komme på toilettet i Tyskland.
Værdifulde tips når du tager på bilferie i Europa
Tager du på køreferie i Europa er det oplagt at tro, at når vi nu alle er en del af det samme fællesskab, så er reglerne også de samme. Dette er dog ikke tilfældet. Derfor er det en rigtig god idé at sætte sig ind i det enkelte land, før du tager afsted og her er et par vigtige tips.
Tyskland
Tager I på kør-selv-ferie til Tyskland, ligner færdselsreglerne i store og hele det, vi kender herhjemmefra. Dog med få undtagelser. Det er ikke ulovligt at køre med løse sko, men sker der en ulykke, risikerer du at stå med ansvaret for ulykken. For at være på den sikre side, er det bedre at køre med faste sko i Tyskland.
Inden du drager afsted, skal du også huske at fjerne din radaralarm i bilen, hvis du har sådan én. Den må nemlig ikke anvendes i Tyskland. Mange GPS-producenter og navigationstjenester har dog fjernet advarslerne, når du kører i Tyskland. Fjerner din enhed advarslerne, må du da gerne anvende den. Husk at tjekke det inden du tager afsted.
Husk at købe en tysk parkeringsskive, da de danske ikke er lovlige i Tyskland. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne omkring p-skiven i Tyskland – både for den almindelige og den elektroniske, begge skal nemlig følge den tyske lovgivning. Når du parkerer i Tyskland, skal du huske at dække den danske p-skive til, så kun den tyske er synlig.
Du kan få flere tips om Tyskland før bilferien i disse artikler:
- https://skorstensgaard.dk/nyheder/viden-om-bilkorsel-i-tyskland
- https://skorstensgaard.dk/nyheder/viden-om-miljozoner-og-afgifter-i-tyskland
Sverige
Der er stort set de samme regler i Sverige, som det er i Danmark. Der er dog nogle enkelte regler, som du skal være opmærksom på.
Der er en anden hastighedsgrænse på motorvejene i Sverige. Den maksimale hastighed er som udgangspunkt 110 kilometer i timen, dog kan der være strækninger, hvor du må køre 120 kilometer i timen. I perioden 1. november til 15. april vil der på visse veje være nedsat hastighed – det vil dog fremgå på skiltningen.
Derudover er der tilladt en mindre promille i Sverige. Promillegrænsen er på 0,2 promille mod 0,5 i Danmark. Derfor skal der ganske lidt alkohol til, før du ikke må køre bil. Derfor er det bedst at lade være, så er du altid på den sikre side.
Norge
Når du kører på bilferie i Norge, kan det være en klar fordel, at du hjemmefra opretter en konto hos EPC – Euro Parking Collection. I Norge er der betalingsveje, og med en konto hos EPC før ferien kan du køre direkte igennem anlægget, som registrerer din nummerplade, og betalingen foregår automatisk.
Du kan læse mere om kørsel i Norge her: https://skorstensgaard.dk/nyheder/korsel-i-norge-regler-love-og-tips-til-kor-selv-ferien
Frankrig
I langt de fleste lande i Europa må man ikke anvende håndholdt mobiltelefon, når man kører bil. Men i Frankrig må man hverken bruge håndholdt mobiltelefon, headset og høretelefoner, der både gælder in-ear eller almindelige. Det er kun en indbygget løsning i bilen, som er lovlig at anvende, hvis du skal tale i telefon eller høre musik.
Du kan læse mere om kørsel i Frankrig her: https://skorstensgaard.dk/nyheder/miljozoner-og-afgifter-i-frankrig
Østrig
Skal familien en tur til Østrig eller køre gennem Østrig, skal du have købt en såkaldt vignette. Det er et motorvejsmærkat, da der er vejafgifter i Østrig. Du kan vælge at købe det hjemmefra gennem FDM, købe den på tankstationer på turen, eller du kan bestille en e-vignette. Bestiller du en e-vignette, skal du gøre det i god tid, da der går 18 dage fra bestillingstidspunktet, til det bliver aktiveret. Har du e-vignette, behøver du ikke et fysisk mærkat i forruden.
Der er også separate afgifter på mange tunneller og andre veje, og på de strækninger passerer du betalingsanlæg.
Italien
Hvis du er ryger og skal på kør-selv-ferie i Italien, skal du huske at pakke nikotintyggegummiet. Der findes nemlig særlige regler for rygning i bilen, hvis du har børn under 18 år eller gravide med i bilen.
I Italien er gul vest og advarselstrekant ligeledes obligatorisk i bilen. Omvendt må du – lige som i Tyskland - ikke medbringe eller anvende radaralarmer som Saphe eller Onooo.
Du kan læse mere om kør-selv-fere i Italien her:
https://skorstensgaard.dk/nyheder/koer-selv-ferie-italien
Skal vi tjekke din bil inden bilferien?
Din bil har sin helt egen huskeliste, der skal tjekkes af før bilferien. Du kan sagtens gøre det selv, men du kan også lade os om det. Så gennemgår vi din bil og sikrer, at den er klar til at bringe Jer godt og sikkert ud på nye oplevelser.
Det du skal sikre, inden I kører er:
- Oliestand
- Dæktryk og -mønster
- Sprinklervæske
- Vinduesviskere
- Kølervæske
- Vand
- Lygter og pærer
Book en tid til gennemgang af bilen inden ferien her
Rigtig god tur.