Tænding i bilen

Bilens tænding består af flere komponenter og den er alfa og omega for at din bil kan starte. Hvis bare én del i tændingen har en fejl, påvirker det hele tændingssystemet, hvilket kan føre til at bilen ikke vil starte eller at motoren kører ujævnt.

 

Tændingen er mere end bilnøglen

Tændingen i bilen består ikke kun af bilnøglen. Der ligger en masse systemer bag. Når du sætter bilnøglen i tændingslåsen og drejer nøglen, igangsættes en kædereaktion. Hele tændingssystemet er elektrisk. Det får strøm fra bilbatteriet som optransformeres i tændspolen, hvilket vil sige at strømmen øges. Denne strøm bruges til at danne en gnist i tændrørene, som så antænder en blanding af forstøvet benzin og luft.

Vi har tidligere skrevet om bilbatteriet - læs mere her

 

Hvordan virker en tændspole?

Tændspolen virker som en form for transformator, som øger en spænding på ca. 12V til en højspænding på ca. 10 KiloVolt. Spændingen kommer fra bilbatteriet. Dette sker for at skabe den gnist, der skal antænde brændstofblandingen.

 

Tændkabler, generator og strømfordeler

I ældre biler brugte man ikke elektronisk tænding. Det var et elektrisk tændingssystem, men fordelingen af strømmen foregik på en anden måde. Her blev den højspændte strøm ledt fra tændspolen via en strømfordeler og videre til tændrøret, hvor en rotor afbrød og tilsluttede kontakten til det tændrør, der skulle tændes. Strømmen ledtes da til tændrøret via tændkabler.

generator i bilen

Generatoren findes i både nye og ældre biler. Uden den vil dit batteri ikke kunne forsyne resten af systemet med strøm ret længe. Generatoren lader nemlig batteriet med hjælp fra motoren. Der findes stadig biler med tændkabler og strømfordeler, men der bliver færre og færre, da man i løbet af de sidste 10-15 år er gået over til elektronisk tænding.

 

Elektronisk tænding

Den elektroniske tænding gør strømfordeleren overflødig, da bilens computer styrer den elektriske distribution. Benzin- og luftblandingen kræver, ved elektroniske tændingssystemer, en kraftigere gnist. Fordelen er at blandingen forbrændes mere effektivt. Det mindsker forureningen og bilen kører længere på literen.

 

Få tilbud på kontrol af tænding

Få tilbud

 

 

Dieselmotor med gløderør

glødelampe advarselslampe i bilen

En dieselbil har ikke tændrør, men derimod gløderør og i en dieselmotor bliver brændstoffet, i modsætning til en benzinmotor, ikke tændt med en gnist, men derimod ved et højt kompressionsforhold og varme.

Gløderøret leverer varmen og kompressionsforholdet skabes i motorens cylinder. For at gløderørene kan levere varme til at antænde dieselolien, skal de forvarme. Dette er nødvendigt i både nye og ældre biler, dog med en vis forskel i tiden det tager.

En glødelampe fortæller, når gløderørene skal forvarmes, og motoren bør først startes, når glødelampen forsvinder eller slukker.

Læs mere om lamperne i instrumentbrættet her

Der kan altid opstå uventede startproblemer, og derfor kan det være godt med et abonnement på vejhjælp.

Skorstensgaard tilbyder gratis vejhjælp i hele Danmark

 

5 gode råd til problemfri start af din bil

Vi har samlet 5 gode råd, så du kan minimere risikoen for, at bilen ikke vil starte.

  1. Sørg for at der er brændstof på bilen
  2. Sørg for at dine tændrør eller gløderør er i orden og efterset iflg. fabrikkens anvisninger
  3. At bilen har et sundt batteri
  4. Har du en bilnøgler med fjernbetjening, så sørg for at skifte batteriet jævnligt, så der altid er strøm på nøglen
  5. Har du en bilnøgle kopi eller ekstranøgle, så sørg for at bruge dem en gang imellem, således de ikke taber kodningen og du skal have omkodet bilnøglen

Er du i tvivl om bilen er i orden, så kontakt dit Skorstensgaard værksted.

Vores værkførere kan slå bilen op og kontrollere, hvornår der sidst er tjekket tændrør, gløderør og batteri.

 

Book tid til kontrol af tænding

Book tid