29. november 2023
Når du afleverer din bil på et autoværksted, er der mange specialister, der kigger på den. Mekanikere, pladesmede (også kaldet karosseriteknikere), værkførere og ikke mindst diagnoseteknikere. I denne artikel har vi givet plads til en af vores diagnoseteknikere – Frederik Christensen fra Skorstensgaard Esbjerg. Han fortæller, hvad en diagnosetekniker kan, og hvordan han bruger sine kompetencer inden for diagnosticering til at udbedre fejl på bilerne.
Vi har mange diagnoseteknikere her hos Skorstensgaard – mindst én på hver af vores 22 værksteder, for de er helt uundværlige, når vi reparerer biler. En diagnosetekniker, som også kan beskrives som en fejlsøgningsspecialist, er en tekniker, som lokaliserer typisk elektroniske fejl på biler, der bliver afleveret på et autoværksted. Men hvordan foregår fejlsøgning egentlig, og hvad er det, der adskiller en diagnosetekniker fra en automekaniker? Vi har hørt en af vores diagnoseteknikere om, hvordan han udfører fejlsøgning på de biler, der bliver afleveret på vores værksteder. Det er Frederik Christensen, som er uddannet diagnosetekniker og en del af staben i Skorstensgaard Esbjerg.
Hvad laver en diagnosetekniker?
Som diagnosetekniker arbejder Frederik Christensen med fejlsøgning. Han lokaliserer de fejl, som måtte være på de biler, kunderne afleverer på værkstedet. Det er overvejende fejl, som værkføreren vurderer, kan være af en karakter eller sværhedsgrad, der kræver, at diagnoseteknikeren tager sig af fejlsøgningen.
Det drejer sig typisk om elektroniske fejl såsom en rude, der ikke vil rulle op eller ned, lygter, der ikke virker, selvom der er kommet nye pærer i, en aircondition, der ikke vil tænde, samt fejl i airbagsystemet, sædevarmeren, automatgearet, radioen, motoren, og meget andet.
Det skal dog understreges, at diagnoseteknikere ikke kun knækker fejlkoder på biler. De er udlærte mekanikere, for diagnoseteknikeruddannelsen er en overbygning til personvognsmekanikeruddannelsen, som gennemføres i form af diverse kurser. Frederik har altså en mekanikeruddannelse, men han har suppleret den med kurser i diagnosticering hos mærkeværkstederne Kia og Volkswagen for at specialisere sig i faget. Han har tilmed specialiseret sig inden for el- og hybridbiler, og kan altså også udbedre elektroniske og mekaniske fejl på eldrevne biler. At han har valgt at gå denne vej i sin karriere hænger sammen med, at han har en stor interesse i elektronik – især hos køretøjer.
- Jeg synes, el er utrolig spændende. Især det her med at sætte sig ind i, hvordan de elektroniske komponenter i biler fungerer udover alt det mekaniske. Det er ikke, fordi mekaniske opgaver såsom udskiftning af bremser for eksempel er kedeligt eller bøvlet. Men lige så snart det drejer sig om noget elektronisk, så kan det godt være en større udfordring at finde frem til, hvad det helt præcist er der er galt. Den udfordring, synes jeg, er utrolig spændende, fortæller Frederik Christensen, diagnosetekniker hos Skorstensgaard Esbjerg.
Diagnoseteknikerens værktøjskasse
Inden Frederik starter med at fejlsøge på en bil, danner han sig først et overblik over de fejl, som kunden har påpeget. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at han har stødt på problemet tidligere, og så er det nemmere at finde fejlen. Men selvom symptomerne kan være genkendelige, kan der dog være noget helt andet på færde, eller det kan være et kendt symptom, som ikke lader sig løse på traditionel vis. Alt det kan hans værktøjskasse hjælpe ham med at få hul på.
Disse tre fejlsøgningsværkstøjer er uundværlige på Frederiks arbejdsbord:
1) OBD-tester
Det værktøj diagnoseteknikeren oftest benytter, er en såkaldt OBD-tester, hvor OBD står for On-Board Diagnostics. Den kaldes dog oftest bare for tester i mekanikermunde. Det er et digitalt værktøj, der anvendes til at scanne og aflæse bilens hukommelse for fejlkoder. Det gør den ved at vise, hvilke elektroniske systemer, der er fejlvisning på. Dog kan det i visse tilfælde ske, at disse fejlvisninger skyldes en mekanisk fejl, selvom de oftest er elektroniske. OBD henviser til det stik, som tilsluttes bilen – et såkaldt OBD-stik. Stort set alle biler er i dag udstyret med en indgang til OBD-stikket, da det har været et lovkrav til alle biler produceret efter 2001. For dieselbiler har det været et krav siden 2004.
Når først OBD-stikket er tilsluttet bilen, er der mange måder at aflæse bilens fejlhukommelse på. Det kan være ved hjælp af en helt almindelig computer, bærbar eller stationær, hvorpå man har installeret et særligt program til at aflæse fejlkoder på biler. Det kan også gøres ved hjælp af apps til smartphones. Hos Skorstensgaard bruger vi mange forskellige testere, for de kan alle noget særligt. Det afhænger også af bilens mærke, da nogle testere samarbejder bedre med biler fra bestemte bilproducenter.
Det skal bemærkes, at en tester ikke finder alle fejl, men den er en rigtig god hjælp til at finde ud af, hvor teknikeren skal kigge, så han eller hun kan komme tættere på, hvad der er galt med bilen. Derfor er brugen af en tester altid forbundet med manuel fejlsøgning. Ved at scanne fejlkoden med en tester kan diagnoseteknikeren hurtigt aflæse, hvilket område i bilen, problemet skulle stamme fra. Det er desuden også igennem OBD-stikket, bilens software opdateres. Dog har flere, nyere biler automatisk over air opdatering.
2) Multimeter
Et digitalt multimeter er endnu et af de uundværlige værktøjer på Frederiks arbejdsbord. Det er et testværktøj, som anvendes til at måle elektriske værdier såsom strøm, spænding og modstand. Den anvendes altså til at fejlsøge på elektroniske komponenter som for eksempel ledninger, hvor man kan tjekke, om der er spænding og hvor meget, samt hvor et eventuelt spændingstab opstår.
Multimeteret anvender Frederik typisk, efter han nogenlunde har lokaliseret fejlen med en tester. I de systemer, som ikke har en computer, der lagrer fejlkoder, vil multimeteret typisk være det første værktøj, Frederik tager i brug. Et eksempel herpå kunne være en lygte, hvor det ikke løser problemet at skifte pæren.
3) PicoScope
Et PicoScope, også kaldet oscilloscope, er et kit bestående af flere dele, som diagnoseteknikeren bruger til at måle og kontrollere signaler, som bliver afgivet fra forskellige sensorer såsom flowmetre, temperaturfølere, lampesonder, og meget mere. Det er et vigtigt værktøj til at finde små fejludsving i signaler, som ellers ville være umulige at finde. Værktøjet anvender Frederik typisk, efter han har lokaliseret fejlen med en tester, da det oftest kræver, at han ved, hvilket komponent han skal måle på.
Hvordan foregår fejlsøgning hos Skorstensgaard?
Der kan være hundrede – hvis ikke tusind – forskellige fejl på en bil. Derfor ændrer Frederiks første skridt i fejlsøgningen sig også alt efter, hvilken type fejl, bilen har. Hvis en bilejer for eksempel har fortalt, at der kommer lyde fra bilen, når den kommer op over 80 km/t, så vil han typisk starte med at prøvekøre bilen. Hvis bilen slet ikke vil starte, vil han prøve at lytte og mærke efter, hvad der sker, når han drejer nøglen i tændingen. Han vil naturligvis også tjekke, om nogle af advarselslamperne lyser. Herefter tilslutter han testeren til bilen for at finde ud af, hvor i bilen eller komponenten, han mistænker, problemet helt præcist ligger.
- Det at en advarselslampe lyser, fortæller ikke så meget om, hvor fejlen præcist er lokaliseret. Der kan jo for eksempel være rigtig mange ting galt med en bils motor, hvis nu motorstyringslampen lyser. Der sidder mange sensorer og andre komponenter i og omkring en bils motor. Så her vil testeren hjælpe mig med at få et bedre billede af, hvor i motoren, fejlen kunne være opstået, fortæller Frederik Christensen, diagnosetekniker hos Skorstensgaard Esbjerg.
Som Frederik selv forklarer, så giver en tester i de færreste tilfælde et nøjagtigt svar på, hvor man kan finde fejlen. Men den kan give ham en god fornemmelse af, hvor han skal lede. Derfor vil det altid kræve, at diagnoseteknikeren – eller mekanikeren – tjekker motoren manuelt ved eventuelt at åbne den op.
Efter fejlsøgning
Når fejlen er lokaliseret, giver Frederik bilejeren et tilbud på reparationen, og han går aldrig i gang uden dennes accept. Derefter er det om at udbedre fejlen. Her planlægger han, hvordan reparationen skal udføres, og hvilke reservedele han skal bestille til opgaven. Det gør Frederik selv i de fleste tilfælde. Men hvis ikke han har tid, overdrager han bilen til en af mekanikerne på værkstedet, for når først fejlsøgningen er udført, så kan det også udbedres af en mekaniker.
- I 80% af tilfældene reparerer jeg selv de fejl, jeg finder på bilerne. For som diagnoseteknikere er vores opgave ikke blot at finde fejl, men det er også at udbedre dem. Vi er trods alt udlærte mekanikersvende. Vi har bare specialiseret os i fejlsøgning og udlæsning af fejlkoder, hvilket desuden vil sige, at det er et fag, vi alle har haft på mekanikeruddannelsen, siger Frederik Christensen, diagnosetekniker hos Skorstensgaard Esbjerg.
Fejlsøgningsspecialister, der kan identificere og udbedre fejl af både elektronisk og mekanisk karakter, er en nødvendighed i alle fagområder, der arbejder med elektroniske eller digitale komponenter. Det gælder, hvad enten det drejer sig om håndværkere, elektrikere eller teknikere, som fejlsøger på diverse køretøjer. I en verden, hvor bilteknologien konstant udvikler sig, og vi ser flere og flere eldrevne biler på vejene, vil vi få behov for langt flere diagnoseteknikere i autobranchen.
Læs også:
Følg en elbil til service hos Skorstensgaard
